BRETTON WOODS: Blandt amerikanske investorer kører der i øjeblikket en vertitabel guldkrig om klogskaben i at investere i guld. En interessant debat at følge med i, når man ikke selv har et synderligt nært forhold til dette ædle metal ud over det, der sidder på ens ringfinger, hvis man ellers er gift. For det er en krig, der virkelig deler vandene – mellem dem, der elsker metallet og dem, der siger, at det er livsfarligt at bevæge sig ind på det område, fordi ingen aner, hvad guld i virkeligheden er værd.

Selvfølgelig er den seneste debat afstedkommet af, at guldprisen er faldet til det laves­te niveau i to år. Værdien er dog fortsat langt over det niveau, guldprisen var i, da det i begyndelsen af 1970erne blev muligt for almindelige investorer at investere i guld. Indtil da lå guldprisen fast som følge af en af de vigtigste aftaler i det 20. århundrede – Bretton Woods-aftalerne, der midt under krigen i sommeren 1944 blev indgået mellem 44 stater.

Ud over etableringen af Verdensbanken og Den Internationale Valutafond blev prisen på guld også fastlagt. Det gjorde man for at forhindre guldstandarden i at lave flere ulykker, hvor en flydende guldpris fik skyld for både at have forlænget depressionen i 1930erne og forårsaget det tyske økono­miske sammenbrud i 1920erne.

Historiens vingesus kan stadig opleves på det hotel i Bretton Woods i New Hampshire i USA, hvor konferencen fandt sted. Mødelokalet står som dengang, og stolene er de originale og placeret, som de også var på det tidspunkt.

Overtro mere end reel investering

Men siden er guldet blevet et frit marked, og investorerne er som nævnt delte i spørgsmålet om metallets værdi. For er et fald i virkeligheden et symbol på, at det går godt eller skidt i verden, og hvad er guldets sande pris, fordi der jo ikke ligger værdier bag guld som sådan? En interessant problemstilling især i disse tider, hvor økonomiske symboler er begyndt at betyde noget igen i form af den højst spekulative »valuta« bitcoins og det, nogle drilagtigt også kalder for en en lige så spekulativ valuta: euroen.

John Maynard Keynes, den gamle hæderkronede økonom, der også var med i Bretton Woods, beskrev guldstandarden som »overtro« mere end udtryk for en reel investering. Derfor var en fastlåst pris også god for verdensøkonomien, lød konklusionen fra Bretton Woods.

Det er også derfor, at der nu udbryder denne fornyede diskussion i USA, fordi mange bliver stærkt bekymrede over et fald på en enkelt dag på ni procent. Så kommer modstanderne ind og siger, at årsagen til faldet er, at økonomien er ved at blive bedre, og at den irrationelle frygt og flugten over i guldet er passé, mens tilhængerne slår tilbage og siger, at faldet tværtimod er tegn på, at økonomien ikke har det for godt, og at især europæiske regeringer er begyndt at sælge ud af guldet, og at der er en stigende frygt for deflation.

Alle har en mening

Midt i denne gulddiskussion blander kyniske økonomer sig så med det ganske enkle spørgsmål. Hvad er guld egentlig værd?

Der løber man imidlertid ind i et definitions­problem. For skal guldets værdi måles ud fra konkrete størrelser som forbrugerpriser, personlige indkomster, det konkrete antal af dollar i omløb eller ud fra verdens sande økonomiske tilstand. Der er der uenighed om.

Alle chefer for de store investeringsfonde blander sig i denne debat på primetime på de amerikanske økonomiske TV-kanaler med anbefalinger af enten at holde sig væk eller springe til, inden kineserne begynder at købe råt ind. Det er altid kineserne, en diskussion ender med, fordi de enten har købt for lidt eller for meget af et eller andet. I dette tilfælde har Kina mindre end to procent af dets valutareserver låst fast i dette ædle metal, og det er ifølge denne trosretning alt for lidt. Så prisen vil sige, når først kineserne begynder at røre på sig.

Guldet har fordoblet sin værdi gennem finanskrisen, og fra investeringsfirmaers side bruges der millioner af dollar på at få almindelige amerikanere til at investere i guld, fordi tiderne er usikre. Ikke bare de økonomiske. Der spilles også på verdens generelle usikkerhed med eurokrise, terror og krige. Så uanset den interessante diskussion om guldets egentlige pris, virker det som om, at alle er enige om, at guld nok er kommet for at blive. Men de økonomer, der åbner debatten om guldets sande pris, er modige. De er oppe imod en benhård kerne af folk, der mener, at guldet kan stige til uanede højder.