Det er ikke hver dag, at en ambassadør fra et stort EU-land skriver et åbent brev til et dansk universitet og beklager, at det lukker uddannelser.

Men det er ikke desto mindre, hvad den polske ambassadør har gjort. På ambassadens hjemmeside har hun offentliggjort et brev til Københavns Universitets (KU) rektor, hvori hun udtrykker sin største bekymring over, at KU har besluttet at lukke bachelor- og kandidatuddannelsen i polsk.

Ifølge KU er uddannelsen i polsk ikke økonomisk bæredygtig. Sidste år blev der optaget syv studerende, og ifølge universitetets fremskrivning vil der næste år ikke blive optaget mere end en enkelt ny studerende. Dermed bliver der ikke længere tilbudt egentlige polske studier på videregående uddannelser i Danmark, og det bekymrer ambassadør Henryka Mościcka-Dendys.

»Det er ikke bare vigtigt for os. Det er også vigtigt, fordi vi er medlemmer af den samme europæiske union. Det er vigtigt for os at forstå hinanden. Jeg ser gerne mit land og Danmark som naboer med et normalt naboskab som det, Danmark har med Tyskland og Sverige,« siger hun.

På den måde handler brevet om meget mere end en håndfuld studerende i København.

»Jeg oplever stadig stærkt stereotypiske opfattelser af polakker og manglende viden om Polen. Det skyldes delvist historien og jerntæppet, men det blev altså revet ned for mange år siden. Folk har det stadig med at se Polen som et land med billig arbejdskraft, bygningsarbejdere, jordbærplukkere og landbrugsmedarbejdere. Ikke som et land med spændende arkitektur og kultur, forskning og som et interessant rejsemål,« siger ambassadøren.

Henryka Mościcka-Dendys understreger dog, at dansk erhvervsliv »godt ved, at Polen er meget mere«. Således er der næsten 800 danske virksomheder i det polske, i 2015 var Danmarks niendestørste handelspartner Polen med en eksport for 18,4 milliarder kroner, og såvel import som eksport er stigende, understreger hun.

»Men den brede opfattelse er stadig stereotyp. Jeg ser gerne, at forholdene menneske til menneske afspejler det handelsmæssige forhold, der er mellem vores lande,« siger hun.

Ambassadøren tilføjer, at mere og mere polsk litteratur bliver oversat til dansk. En bog som Olga Tokarczuks »Rejsende« fik sidste år en seksstjernet anmeldelse i Berlingske. Hun erkender dog også, at bøger er til læsende danskere, der måske er mindre tilbøjelige til at se på polakker med fordomsfulde briller.

»Hvis polsk ikke bliver udbudt på universiteterne, får vi sværere ved at komme tættere på hinanden,« mener ambassadøren.

Og du mener, at blot få studerende kan gøre en forskel?

»Ja, altid. Det vil bare fem eller ti om året gøre,« siger hun og henviser til, at der i hendes hjemland bliver udbudt akademiske uddannelser i dansk på universiteterne i Gdansk og Poznan.

Henryka Mościcka-Dendys oplyser, at ambassaden gerne vil i dialog med KU om at bibeholde polskstudierne. Hun mener, at ambassaden kan bidrage med interessante gæsteforskere og -undervisere fra Polen. Ja, Polen er sågar villig til at hjælpe KU med midler til at bibeholde studierne.

Dekan på Det Humanistiske Fakultet, Ulf Hedetoft, bekræfter, at nøglen er drejet endeligt om på de egentlige polskstudier på KU.

»Men vi opgiver altså ikke polsk,« understreger han.

Ifølge dekanen er det korrekt, at det er slut med at læse polsk på bachelorniveau. I stedet kan det ende med, at polskstuderende kommer til at indgå i en ny og fælles uddannelse sammen med andre balkan- og østeuropastuderende. Det vil altså stadig være muligt at specialisere sig i polsk sprog og kultur på såvel bachelor- som kandidatdelen, understreger han.

»Vi får måske ikke helt så højt niveau på polsk sprog, som vi har haft. Men vi vil stadig være i stand til at uddanne dygtige kandidater i polsk med godt kendskab til sprog og kultur,« fortæller han.

Ulf Hedetoft ser derfor ambassadørens bekymring som udtryk for en »misforståelse«. Han henviser til, at KU tidligere har været i en dialog med Polen og de andre Visegradlande om en centraleuropæisk uddannelse, hvor spørgsmålet om sproguddannelse ifølge dekanen ikke blev tillagt stor betydning af de fire landes repræsentanter.

Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Mette Fjord Sørensen opfordrer KU til at opretholde »et vidensberedskab« inden for polsk forskning og undervisning, således at der trods studielukningen stadig vil være de fornødne polskkompetencer herhjemme. F.eks. ved at indgå forsknings- og undervisningsaftaler med polske universiteter og holde de faglige netværk herhjemme ved lige.

»Det gælder om at få et så lille videnstab som muligt. Tænk, hvis det om fem år viser sig, at det ikke var en god idé helt at lukke polsk,« mener hun.

Ifølge underdirektør i Dansk Industri (DI) Charlotte Rønhof bekræfter meldingen fra ambassadøren, at der er behov for en national sprogstrategi. En strategi, der skal definere hvilke sprog eller sprogområder Danmark skal satse på med uddannelse og forskning.

»Der er mange interesser. Lige fra erhvervsmæssige og samhandel til kultur og udenrigspolitik. Opgaven er at finde ud af, hvilke sprog vi i hvert fald skal dække,« siger hun.

Derfor vil hun heller ikke tage stilling til, om Danmark skal satse mere på det polske sprog.

»Vi kan ikke dække alle sprog. Vi bliver nødt til at prioritere,« mener hun.