Der er optræk til bunkebryllup i den finansielle sektor. Mandag er sidste frist for at byde på Amagerbankens rester, men det er langtfra givet, at det vil ende med kun én køber.

Allerede for en måned siden påpegede Amagerbankens administrerende direktør, Steen Hove, over for Berlingske Business, at der absolut var andre modeller i spil.

»Vi sidder ikke bare på hænderne og venter. Vi går også ud og prikker folk på skulderen. Det er i allerhøjeste grad et proaktivt stykke arbejde,« sagde Steen Hove og forklarede, at han forsøgte at få købere, som ikke er interesserede i at købe det hele, til at danne hold.

»Vi har jo – i samarbejde med Finansiel Stabilitet – lov til at være matchmakere,« pointerede han.

Nu tyder meget på, at det er den fremtid, Amagerbanken går imod.

Få om buddet

Flere banker som Arbejdernes Landsbank og Spar Nord Bank har åbent afvist at ville byde på resterne efter den kollapsede bank. Andre – som eksempelvis Nykredit – har understreget, at de kunne være interesseret i enkelte dele af Amagerbanken, men at tanken om at skulle sluge alle 90.000 tilbageværende kunder og indtage de 27 filialer ikke er tilstrækkeligt tillokkende. Jyske Bank, der er den eneste officielle bejler til Amagerbanken, har pointeret, at de overvejer at købe dele af eller hele Amagerbanken.

»Det tyder på, at der ikke er særligt mange, der er interesserede i at købe det hele, og det oplagte match er da også meget svært at få øje på,« siger en analytiker, som ønsker at være anonym.

Generelt er der tavshed blandt bankerne, når snakken falder på Amagerbanken. Berlingske Business har derfor i samarbejde med et enigt iagttagerkorps forsøgt at opstille en oversigt over de forskellige matchpunkter mellem Amagerbanken og de banker, som tidligere har været nævnt som potentielt interesserede købere, og også her er konklusionen, at det er svært at finde én bank med et klart køberpotentiale.

Én køber er førsteprioritet

Flere kilder med stort kendskab til sektoren vurderer dog, at én køber vil være Finansiel Stabilitets førsteprioritet. Spørgsmålet er så, om det kan lade sig gøre.

»Jeg tror ikke, det er sandsynligt, at man splitter Amagerbanken op i atomer. Hvis prisen bliver i størrelsesordenen 1,5 mia. kr., så tror jeg, at det vil være spiseligt for flere bydere, og for mange købere giver det mere værdi at få helheden frem for at dele den med andre,« siger Claus Grøn Therp, aktieanalytiker hos SEB Enskilda.

Han ser en af de store nordiske banker som den mest sandsynlige køber, men pointerer, at der også kan være andre muligheder.

»Det kan selvfølgelig være, at to banker går sammen og byder på det hele. Det kan sagtens fungere som en symbiose, blandt andet for Sydbank og Jyske Bank. 40.000 nye kunder, 13 filialer og et bedre fodfæste på Amager og i København generelt vil absolut stadig være attraktivt for dem begge,« siger Claus Grøn Therp.

Hverken Jyske Bank eller Sydbank ønsker at kommentere sagen, og også fra Amagerbankens side er der lukket for mikrofonen frem mod mandag, der er deadline for bud.

»Vi har besluttet at holde radiotavshed, indtil vi alle sammen er blevet klogere. Nu må vi vente, til buddene er afgivet,« siger adm. direktør Steen Hove.

Hastværk kan betyde flere købere

Hastværket med at få solgt Amagerbanken videre, før for mange privatkunder forlader den forlængst sunkne skude, er med til at øge sandsynligheden for flere købere.

»Historisk set har det typiske været, at krakkede banker blev solgt videre til én køber. Sådan var det op gennem 1980erne og 1990erne, og det er først med salget af Roskilde Bank, at der blev introduceret en model med opsplitning og flere købere. I tilfældet Roskilde Bank valgte man kun den løsning, fordi der ikke var nogen, som turde købe det hele,« siger Finn Østrup, der er professor med særlige opgaver på Copenhagen Business School.

Han mener på den baggrund, at det er selve konstruktionen med Finansiel Stabilitet, der har åbnet for modellen med opsplitning.

»I Danmark har man valgt en model, hvor staten gennem Finansiel Stabilitet skal sælge krakkede banker midt i en krisetid, og det skaber naturligvis usikkerhed blandt de potentielle købere, og derfor kan det være svært at finde en samlet køber. I Norge og Sverige har man derimod tidligere valgt en model, hvor staten i en årrække drev de krakkede banker, indtil usikkerhederne var mindsket og de krakkede banker kunne sælges eller børsnoteres med stor fortjeneste,« siger Finn Østrup.