Foran den solbeskinnede domkirke Deutscher Dom på Gendarmenmarkt i Berlin har kanslerkandidaten Martin Schulz taget hul på sin afsluttende valgtale.

Røde balloner med SPD-slogans vajer over hovedet på de fremmødte partisoldater, der klapper og hujer, da formanden endnu engang angriber Angela Merkel og CDU for »en kold socialpolitik«.

Selv om himlen over Berlin er blå, kan hverken kanslerkandidaten eller hans jublende partifæller kan ikke skjule, at det ser sort ud for de tyske socialdemokrater. Schulz’ forsøg på at gøre social retfærdighed og ulighedsbekæmpelse til valgets egentlige tema ser ud til at være gå hen over hovedet på vælgerne. To dage før forbundsdagsvalget er SPD i overhængende fare for at indkassere det værste valgresultat i nyere tid.

»Vi skal kæmpe i de sidste døgn. Alle kræfter tæller«, siger Schulz, der over for de godt 4000 tilhørere på Gendarmenmarkt sætter sin lid til, at mange tvivlende vælgere i sidste ende vil sætte deres kryds ved det gamle arbejderparti.

Mens Schulz forsøger at holde modet oppe i Berlin, er Angela Merkel denne fredag rejst sydpå. I selskab med ministerpræsident Horst Seehofer fra søsterpartiet CSU i Bayern er kansleren mødt frem for at sætte punktum for valgkampen på Marienplatz i det centrale München.

»Det der skete i 2015 må og skal ikke gentage sig. Vi har lært af, hvad der skete dengang«, siger kansleren fra talerstolen på Marienplatz i det centrale München.

Godt hundrede tilhængere af højrepartiet Alternative für Deutschland er mødt op på Marienplatz, hvor de overdænger kansleren med ukvemsord og buh-råb. Kansleren håndterer situationen køligt. »Med fløjter og tilråb kommer man med sikkerhed ikke til at påvirke vort lands fremtid«, siger kansleren ifølge Süddeutsche Zeitung til de forstyrrende elementer.

Uovervindelige Merkel

Mange havde ventet, at flygtningekrisen ville afgøre det tyske valg til fordel for antieuropæiske kræfter.

To dage før valget ser Angela Merkel uovervindelig ud. På intet tidspunkt i løbet af valgkampen har Martin Schulz trods en kortvarig opblomstring i foråret for alvor truet kanslerens chancer for at lægge yderligere fire år til sine foreløbige 12 år ved magten. Stoler man på meningsmålingerne, ser det ud som om, at tyskerne for alt i verden vil holde fast i Angela Merkel.

Efter valget kan Merkel sandsynligvis vælge, om hun vil danne regering med de modløse socialdemokrater eller forsøge sig med en mere skrøbelig koalition bestående af de Grønne og det liberale FDP. Merkel ser med andre ord ud til at beholde et fast greb om regeringsmagten.

Efter Brexit forudså talrige internationale medier og politiske kommentatorer, at indvandringsmodstandere som Geert Wilders og Marine Le Pen ville storme ind de europæiske parlamenter og bane vej for en anti-europæisk revolution. Hverken hollandske eller franske vælgere var dog til fals for de nationalkonservative argumenter, og den antieuropæiske revolution udeblev.

’Den frie verdens leder’

Efter Donald Trumps indtog i det Hvide Hus har internationale kommentatorer med bombastisk retorik udpeget Merkel som den frie verdens leder, hvis snusfornuftige og midtersøgende lederskab skal sikre det vestlige værdifællesskabs overlevelseschancer.

Selvom omverdenen i stigende grad ser kansleren som en demokratisk spydspids, er tyskernes syn på Merkel mindre idealistisk.  For mange tyskere er Merkel ikke den udvalgte leder, der skal frelse det liberale demokrati fra autoritære personligheder som Erdogan og Putin.

Kansleren er med andre ord blevet en institution, der med sin berømte rhombe-formede håndstilling – kendt som Merkel-diamanten - symboliserer velstand, pålidelighed og driftssikker ledelse i en stadig mere usikker verden. Hun er garanten for, at Tyskland kan fortsætte med at være en ø af velstand i et Europa, hvor de økonomiske og sociale forskelle mellem nord og syd er dybe.

Eurokrisen har belastet forholdet mellem Paris og Berlin. Når Europas fremtid ikke har været et dominerende tema i den tyske valgkamp, skyldes det vælgernes tillid til, at Merkel vil stå fast på de tyske skatteyderes interesser, når hun efter valget skal forhandle en vanskelig reform af eurozonen med den franske præsident Macron.

Selvom Berlin nærer betydelig skepsis over for franske ønsker om et fælleseuropæisk finanspolitik, håber pro-europæiske kræfter, at Merkel og Macron efter Brexit kan genoprette den tysk-franske akse og sætte turbo på den europæiske integration.

’Nazister i forbundsdagen’

Alligevel må Merkel og Tysklands øvrige pro-europæiske kræfter se i øjnene, at kanslerens flygtningepolitik har åbnet døren for en ny kraft i tysk politik. Til de etablerede partiers skræk ser højrepartiet Alternative für Deutschland ud til at kunne overhale både det liberale FDP og venstrepartiet Die Linke ved søndagens valg.

Alternative für Deutschland har i løbet af valgkampen vendt op og ned på  den gode tone med en række provokerende udtalelser. Som da spidskandidaten Alexander Gauland foreslog at sende den tyrkiskfødte socialdemokrat Aydan Özoguz tilbage til den anatolske højslette.

I Tyskland er der tradition for, at det største parti i oppositionen overtager formandskabet for forbundsdagens indflydelsesrige finansudvalg. Lykkes det Alternative für Deutschland at blive Tysklands tredjestørste parti, vil det være et markant og historisk brud på den pro-europæiske konsensus i EU’s rigeste og mest magtfulde land. Selvom AfD vil blive isoleret i forbundsdagen, kan partiet med et godt valgresultat opnå reel politisk indflydelse.

»Så har vi før første gang siden Anden Verdenskrigs afslutning igen ægte nazister i den tyske rigsdag«, sagde den socialdemokratiske udenrigsminister Sigmar Gabriel tidligere på måneden.

Valgets vindere

Selvom de etablerede partier i utvetydige vendinger lægger afstand til Alternative für Deutschland, har partiet haft væsentlig indflydelse på valget. Flygtningespørgsmålet står højt oppe på listen over vælgernes bekymringer og har smittet af på de øvrige partiers valgkamp.

I 2015 kom flere end 890.000 flygtninge til Tyskland. I 2016 var tallet 280.000. I samarbejde med socialdemokraterne har Merkels indenrigsminister Thomas de Maizière siden efteråret 2015 strammet reglerne for migranter og asylansøgere. Familiesammenføringer for subsidiært beskyttede er blevet udsat på ubestemt tid, mens regeringen har lettet udlændingemyndighedernes muligheder for at udvise uberettigede asylansøgere.

Lukningen af balkanruten, såvel som flygtningeaftalen med Tyrkiet i marts 2016 har også medvirket til at reducere tilstrømningen af migranter og flygtninge til Tyskland. Efter valget ønsker CDU at føje lande som Algeriet, Marokko og Tunesien til listen over ’sikre oprindelseslande’, hvortil uberettigede asylansøgere kan sendes tilbage.

Hos det liberale FDP har partiformand Christian Lindner skærpet retorikken over for flygtninge og migranter i et direkte forsøg på at udmanøvrere AfD. »Alle flygtninge må vende hjem«, sagde Lindner tidligere på måneden til tabloidavisen BILD.

Hos socialdemokraterne står sikringen af EU’s ydre grænser, flere politibetjente og mere effektive udvisninger af kriminelle udlændinge øverst på listen over nødvendige tiltag.
Denne fredag er det ikke den stramme udlændingepolitik, der står i fokus for Schulz’ afsluttende tale. Socialdemokraten udløser størst begejstring, da han maner de godt 4000 SPD-sympatisører til indædt kamp mod AfD.

»Socialdemokraterne vil altid stå vagt om det tyske demokrati«, siger Martin Schulz til sine tilhørere på Gendarmenmarkt, mens SPD-fanerne blafrer i efterårssolen.

I den anden ende af landet er AfD-spidskandidaten Alice Weidel på samme tid gået på talerstolen i den sydtyske provinsby Villingen-Schwenningen, hvor hun sejrssikkert afviser socialdemokraternes angreb. »Først ignorerer de dig, så griner de af dig, og så bekæmper de dig. Og til sidst vinder du«, siger Weidel ifølge til jublende AFD-tilhængere.

To dage før valget er det svært at pege på andre vindere end Angela Merkel, men Weidels ord runger som en advarsel til kontinentets proeuropæiske kræfter. Selvom kansleren endnu ikke har mistet grebet om magten, er slaget om Tyskland og Europas fremtid langt fra afgjort med søndagens valg.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland