For bare en håndfuld år siden eksisterede Black Friday ikke herhjemme. Det enorme masseudsalg dagen efter Thanksgiving var et amerikansk fænomen, som ofte blev fulgt af hovedrysten og »de er skøre, de amerikanere«.

Sådan er det ikke længere. Ligesom Valentine’s Day har vi hastigt taget begivenhederne til os. Og som med mange andre ting, der kommer fra Trumps eget land, handler det ikke om meget andet end forbrug, forbrug og forbrug.

I sidste uge kunne man i Børsen læse en jubeloptimistisk direktør for elektronikkæden Power glæde sig til, at kunderne »går amok« 25. november. Jesper Boysen, som direktøren hedder, har brugt tre måneder på sine forberedelser og regner med at sætte penge til på dagen i markedsføringens navn.

I hele Danmark forventes Black Friday at skabe rekordomsætning online, og årets arrangement bliver allerede nu omtalt som den største handelsdag i danmarkshistorien.

Man kan ikke fortænke direktøren og alle andre forretningsdrivende i muligheden for at skabe noget hype. De lever trods alt af at sælge varer. Men er det egentlig nødvendigt?

I bedste fald skaber dagen omsætning, men realistisk set går bundlinjen nok nærmere i nul eller bliver endda rød. Det virker som en kortsigtet og meget lidt bæredygtig måde at føre forretning på.

Børsen havde også rådført sig med Dorte Wimmer fra Retail Institute Scandinavia. Og ifølge hende håber butikkerne på, at forbrugerne glemmer, hvad de har købt, så de køber mere ind i december.

Den komplette mangel på respekt for kundernes dømmekraft lader vi lige stå et øjeblik.

Der er noget meget lidt bæredygtigt, både miljømæssigt og økonomisk, i at faldbyde produkter i en sådan grad, som det er varslet til Black Friday.

Der kommer flere og flere initiativer og bevægelser, der plæderer for at købe mindre, men bedre, og satse på langtidsholdbar kvalitet frem for brug-og-smid-væk. Der er for dyrt at købe billigt.

Der er stort fokus på genbrug og genanvendelse af materialer. Mærker som tøjfirmaet Patagonia og møbelfirmaet Vitsoe tager aktiv stilling til vores rolle som forbrugere, og herhjemme har en tøjvirksomhed som Mads Nørgaard også klare holdninger til et tempo, der er så opskruet, at det snart spinner ud af kontrol.

Det opskruede, hovedløse forbrug fra 00erne, som allerede var langt væk, føles pludseligt meget tæt på igen. Black Friday er en anakronisme i en tid, hvor vi bør være på vej i en langt mere fornuftig retning.

I år er det ti år siden, at gratisaviserne løb avismarkedets deroute i gang. Annoncepriserne faldt drastisk i kampen om at få udfyldt alle de tomme sider med annoncører. Og når en hel branche vænner kunderne til at betale mindre, så kan man ikke bare uden videre gå tilbage til de svundne tiders højere priser igen. I dag bløder de fleste udgivelser.

Jeg tror, det samme kan ske for butikker på både handelsstrøg og internettet. Nu er det Black Friday, snart er der juleudsalg, så bliver der midseason sale, fødselsdagssalg, jubilæumssalg, sommerudsalg og så kører det derudad. Alt er altid på udsalg, så hvem vil nogensinde betale fuld pris?