De tyske indvandringsmodstandere i Alternative für Deutschland er braget ind i forbundsdagen og har chokeret både medier og etablerede partier i Tyskland.
Nu spørger tyskerne sig selv, hvordan AfD med 12,6 pct. af stemmerne vil sætte sit præg på Tyskland og Europa.
»Man kan jo nærmest tale om en normalisering af Tyskland«, siger Karsten Grabow, der som uafhængig forsker i politiske partier er tilknyttet den konservative tænketank Konrad-Adenauer-Stiftung i Tyskland.
»Tyskland er jo omgivet af lande, hvor højrepopulistiske, nationalpopulistiske eller nationalkonservative partier er repræsenteret. Det findes i Danmark, Norge og Sverige. Men også i Storbritannien, Frankrig, Italien og Holland. I Østrig har vi FPÖ, og i Schweiz er det schweiziske folkeparti SVP. De findes ikke i alle europæiske lande, men der er tale om et europæisk fænomen, der nu også er kommet til Tyskland.«
I modsætning til partier som DF og det norske fremskridtparti er Alternative für Deutschland gennemgår AfD efter valget en højredrejning, der vil isolere partiet yderligere i Tyskland, siger Karsten Grabow.
»I øjeblikket er AFD på en virkelig radikal kurs.«
Netop på grund af partiets kurs meddelte partiformand Frauke Petry mandag, at hun ikke ønsker at blive medlem af partiets gruppe i forbundsdagen. Tirsdag annoncerede Frauke Petry, at hun sammen med sin ægtemand Marcus Pretzell, der er formand for AFD i Nordrhein-Westfalen træder helt ud af partiet, som hun har været formand for siden 2015.
Dermed ser AfD ud til at slå ind på et andet spor end beslægtede partier i Tysklands nabolande. »De minder bestemt ikke om Dansk Folkeparti«, siger Karsten Grabow og henviser til Frauke Petrys mislykkede forsøg på at kopiere Pia Kjærsgaards berømte udrensning af de såkaldte ’landsbytosser’ i Dansk Folkeparti.
»Det var det som Frauke Petry ville«, siger Grabow til Berlingske.
Minder om Front National
Hvorvidt Frauke Petry får held med at lokke andre AfD-parlamentarikere med over i en ny udbryderfraktion er indtil videre uvist. Uanset hvad efterlader Petry sine tidligere partifæller med store udfordringer med at skabe klarhed om partilinjen.
Selvom de europæiske højrepartier deler det kritiske syn på Angela Merkels flygtningepolitik og på EU som en trussel mod nationalstatens suverænitet, er der også afgørende forskelle mellem højrepartierne.
Det fik den daværende AfD-chef Frauke Petry at mærke, da hendes medformand Jörg Meuthen kritiserede Frauke Petry for at optræde sammen med Marine Le Pen på en konference for europæiske højrepartier i den tyske by Koblenz i januar 2017. Ifølge Jörg Meuthen er Front National ganske enkelt for »socialistisk«.
Alligevel mener den hollandske politolog Cas Mudde, der forsker i europæiske højrepartier, at Alternative für Deutschland har meget til fælles med Front National.
»Alternative für Deutschland kan sammenlignes med Front National eller det østrigske frihedsparti. Men de mangler at organisere partiet og skabe institutionelle traditioner. Derfor er deres interne ideologiske og regionale stridigheder også større og mere truende«, i en email til Berlingske.
Karsten Grabow understreger også de store forskelle på Alternative für Deutschland og Europas etablerede højrepartier.
»For eksempel kan man sammenligne Dansk Folkeparti med FPÖ i Østrig eller det hollandske Frihedsparti under Geert Wilders. Der er tale om etablerede partier. De har været længe i det politiske spil, de har fundet sig selv, og de ved også, hvad de tilbyder deres vælgere.«
Derfor står AfD derfor over for en afgørende opgave med at definere partiets politik.
»Ingen ved rigtig, hvad AfD står for i øjeblikket, men det interesserer heller ikke rigtig deres vælgere. Hverken deres partiprogram eller deres kommende parlamentarikere er rigtig kendt af vælgere. De fleste har stemt på AfD som protest«, siger Karsten Grabow, der peger på, at både håndværkere, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende sætter kryds ved partiet.
Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland