HARMICA/BRUXELLES: Hverdagen er vendt tilbage for de kroatiske indbyggere i den lille grænselandsby Harmica. Næsten.

»Du må ikke forstyrre mig mere, jeg har et meget vigtigt job at gøre. Jeg skal gøre området sterilt, efter at de har været her,« siger en mand i hvid heldragt, der kun vil opgive sit navn som »Ivan«.

Han går sammen med sine kolleger iført dragt og mundbind rundt og sprøjter og desinficerer. Mellem landsbyens huse, mellem frugttræerne i græsset og på asfalten, hvor bilerne kører igennem den lille grænsepost på vejen til Slovenien, bliver der sprøjtet.

Hen over weekenden var landsbyen Harmica med omkring 400 beboere pludselig involveret i det, der bliver kaldt den største folkevandring i Europa siden Anden Verdenskrig.

Mandag eftermiddag slap de to irakere Samir og Salah fra Bagdad som de sidste asylsøgere forbi hegnet på vejen og hen til den ventende, slovenske bus.

Sikkerhedsstyrkerne i fuld udrustning samlede sig smilende til ære for de tilstedeværende fotografer, og få minutter efter blev grænseovergangen mellem Kroatien og Slovenien igen åbnet.

Landsbyboerne har fået et minde for livet, men asylsøgerne var alle sammen taget videre, forsikrer en ældre kvinde, der havde delt kaffe ud i plastickrus fra en termokande som et sidste farvel.

»De ville jo til steder som Østrig, Tyskland og Sverige. Det er bedre,« siger kvinden og gør en afværgende bevægelse med hånden ved spørgsmålet, om der ikke var nogen, der lod sig friste af den hjertelige velkomst i Harmica.

Alle ekspederer asylansøgere videre

Kvinden ønsker ikke at opgive sit navn, for hun ønsker ikke »offentlighed«. Men hun fortæller, at hun sammen med sin mand har hjulpet meget til med de strandede asylsøgere, for manden er syrer og har været her i 33 år, efter at han kom til Kroatien som studerende.

Parret overvejede ikke at undersøge om et par af de syriske familier eller unge mænd måske kunne have lyst til at blive i Harmica:

»Folk her er bange. Det ville være meget svært. Og Kroatien har problemer, så der ville ikke være nogen ordentlig fremtid for dem.«

Beboerne i Harmica er langtfra alene. Mantraet for en række centraleuropæiske lande de seneste uger har været at få asylsøgerne videre hurtigst muligt. Alle har i hårde vendinger anklaget nabolande for at sende asylansøgere til dem – og har så selv ekspederet dem videre og ofte lagt busser til transporten.

Ungarn har beskyldt den kroatiske regering for »menneskesmugling« og i al hast rejst metalhegn og pigtråd ved grænsen til både Kroatien og Serbien samt truet med fængsel til »indtrængende migranter«, men søndag blev asylsøgere fra Kroatien i al hast kørt direkte videre til Østrigs grænse.

Kroatiens regering sagde, at man ville tage pænt imod asylsøgere.

Så blev grænsen lukket og de ankomne sendt videre til Slovenien og Ungarn. Mandag oprettede Kroatien et modtagelsescenter ved grænsen til Serbien, men det er kun et transitsted, forsikrede indenrigsminister Ranko Ostojic personligt flygtninge i en bus med asylsøgere.

»I skal være her i kort tid i lejren for at få forfriskninger og mad, hvad I behøver, og så vil I blive transporteret til Europa,« erklærede ministeren, der ifølge tilstedeværende medier jovialt præsenterede sig ved fornavn.

Ostojic sagde også, at han på tirsdagens ekstraordinære EU-møde vil kræve, at de græske myndigheder stopper »migrantstrømmen«:

»Det er fuldstændig uacceptabelt, at grækerne tømmer landets flygtningelejre og sender folk i retning mod Kroatien via Makedonien og Serbien.«

Hård nød at knække for Tusk

Det gør Grækenland sådan set heller ikke. Da Berlingske i sidste uge var på ferieøen Kos, kom asylsøgerne sejlende til i små både. Herfra fik de en midlertidig opholdstilladelse og kunne med den i hånden selv betale for en færgebillet videre.

I havnen i Athen er der mod betaling direkte rejse med privat bus videre til den nordlige grænse.

Hvordan Grækenland skal forhindre indstrømningen – med hundredvis af små øer tæt på Tyrkiet – står ikke klart. Heller ikke hvordan landet, der er begravet i en økonomisk desperation, der får albanske immigranter til at tage hjem igen, skal forhindre asylsøgernes udrejse.

De højlydte skænderier og beskyldninger lover ikke godt for Donald Tusk, der som formand for Det Europæiske Råd forsøger at skabe et kompromis, som samtlige de 28 EU-landes stats- og regeringschefer bakker op om.

Tusk har længe understreget, at der både er behov for en solidarisk aftale med en fordeling af asylsøgere samt langt stærkere ydre grænser. Han advarer om, at fortsat uenighed kan ende med en permanent splittelse i Europa, som vil være »utilgivelig«.

Tusk håber, at EUs justits- og indenrigsministre tirsdag kan enes om en fordeling af yderligere 120.000 flygtninge, og så har han indkaldt EUs stats- og regeringschefer til topmøde i Bruxelles onsdag aften, hvor en styrkelse af de ydre grænser skal diskuteres.

Dagsordenen vil i mindst lige så høj grad dreje sig om at bevare de indre grænser. Den midlertidige grænsekontrol, som nu er genindført flere steder inden for Schengen-området, har sået tvivl om fremtiden for Schengen og skabt rystelser i hele EU-samarbejdet.

Irakeren Samir kom fra Harmica-overgangen i Kroatien ind i Slovenien og er nu inden for grænsesamarbejdet. Herfra er rejsen igen uvis.

»Jeg ved ikke, hvad der skal ske. Jeg håber på Tyskland,« siger han.

På spørgsmålet om hvorvidt han vil lade sig registrere i Slovenien, svarer han med et træt smil et kort »måske« og bevæger sig hen til bussen klar, der skal køre ham videre ind i Europa.

I Harmica kan man næsten ikke se, at Samir og de andre har været der. Men fra Kroatiens sydlige grænse til Serbien forlyder det, at nye asylsøgere er kommet til.