Hanna Mohamed Hassan, en ung nordjyde, som stemmer på Socialdemokratiet, spørger 14. marts på Facebook Mette Frederiksen (S) om den her »lockout« og om, hvorfor S dog gør, som de gør. Alt i alt en ret engageret og saglig borger. Dette vælger Mette F. at svare igen på med, »at det er hårde ord fra en kvinde, som Danmark har taget godt imod.«
Helt ud af kontekst vælger Danmarks oppositionsleder at feje kritikken af sig ved at hamre en ung vælger i gulvet, ved at bruge hendes etnicitet imod hende. Hendes navn afslører hende.
Jeg forstummer, da jeg ser dialogen. Et menneske mærker, når de rødder, man har, ikke anses for at være lige så gode som andres. Det slår hårdt, at man ikke menes at være »rigtig«. Det prægede mig meget i min egen opvækst. I dag er jeg virkelig stolt af mit ophav.
Alle fortjener at være stolte af, hvorfra de kommer. Jeg kender det at stå med følelsen af at være alene, anderledes og uden en positiv fremtid foran mig. Det behøver heldigvis ikke forblive sådan. Succes kommer nemlig indefra og begynder med en beslutning. Ingen behøver en politiker til at fortælle sig, om man er rigtig eller forkert. Men folk har brug for at høre og at vide, at de er helt ok, som de er. Dette gælder alle typer, farver og størrelser af borgere.
Et samfund har ikke råd til, at folk render rundt og føler sig utilstrækkelige. Folk skal vide, at de har et potentiale, en plads, et talent, og at de kan designe deres egen fremtid, så der er plads til alle deres interesser og potentialer ligegyldigt og uagtet, hvor skæve de måtte være i et lineært samfund.
I 2009 deltog jeg i et større dansk mønsterbryderprojekt i Danmark. Her fødes vi, uden at vi ved det, ind i et kastesystem. Den sociale mobilitet i Danmark er meget lav.
Vi ligger i den dårligste tredjedel af OECD-lande. Børn af ufaglærte bliver selv ufaglærte, børn af akademikere bliver oftere akademikere og så videre. Når man spørger seriøse mønsterbrydere, hvad årsagen var til, at de »brød igennem«, peger de typisk på to ting. Den ene er en reel begivenhed, som »tændte« det hele, og så en person i deres liv, som troede på og støttede dem.
Så når en socialdemokrat banker dig oven i hovedet, svigter vi faktisk samfundets opgave. Vi skal bygge folk op, ikke rive dem ned og fra hinanden. Det er i øvrigt en god forretning for samfundet at investere i alle. Vi skal skynde os videre, udvikle og producere, men vi skal have alle med. Alle borgere bør, og har i øvrigt har ret til at blande sig i debatten i det samfund, de lever og bidrager til, og det bliver helt forkert, når ens køn, seksualitet, religion eller udseende bliver genstand for et modangreb på en saglig kritik, og så oven i købet fra én der burde vide så meget bedre. Så når Mette F. lidt for kækt kvitterer med »at det er sådan, den danske model arbejder«, så taler hun for sig selv, og ikke det Danmark, jeg kender.