Alle banker skal kunne krakke
Ingen bank bør være for stor til at gå ned, og er der for store banker, skal der være planer, så de kan krakke uden at true den finansielle stabilitet, mener Nationalbanken.
Ingen bank bør være for stor til at gå ned, og er der for store banker, skal der være planer, så de kan krakke uden at true den finansielle stabilitet, mener Nationalbanken.
Hvis nogen tror, at det er lig med en statsgaranti mod krak at være en stor, kompleks eller vigtig finanskoncern, er det tid til at tro om igen. Alle banker skal kunne gå ned, hvis det står til Danmarks Nationalbank - også de systemisk vigtige.
Det skal bl.a. ske ved, at alle banker bliver underlagt en obligatorisk afviklingsordning, hvor ordningen i Bankpakke 3 i dag er frivillig, og bl.a. Danske Bank og Jyske Bank står udenfor. Samtidig skal finanskoncerner på forhånd lave planer for, hvordan de vil håndtere en situation, hvor de bliver nødlidende. Det kan f.eks. være planer for at splitte finanskoncernen op, så myndighederne kan sikre, at de systemisk vigtige funktioner fortsætter, mens resten kan gå ned uden at true hele systemet.
Det fremgår af et høringssvar, som Nationalbanken har afgivet til Financial Stability Board (FSB); det organ, der står for udkastet til de kommende regler for systemisk vigtige finansielle institutter, som G20-landene og EU er på vej med.
»Danmarks Nationalbank støtter kraftigt forpligtelsen fra Financial Stability Board til at afsøge veje til effektivt at kunne afvikle systemisk vigtige finansinstitutioner,« hedder det i svaret, der er underskrevet af Nationalbankens direktør, Nils Bernstein.
Selv om Nationalbanken ikke har direkte indflydelse på udformningen af reglerne, er det alligevel et vigtigt bidrag, da regelsættet på et tidspunkt bliver til EU-regler. Samtidig har det brede flertal bag bankpakkerne allerede besluttet at nedsætte et udvalg, der skal udpege de systemisk vigtige banker i Danmark. Politikken over for disse skal netop bygge på de kommende EU-regler.
Og står det til Nationalbanken, bliver det altså langtfra idel lykke at være en systemisk vigtig bank.
Herhjemme har debatten ellers haft et noget andet udgangspunkt, hvor især mindre banker har advaret mod den konkurrenceforvridning, der kan opstå, hvis de største finanskoncerner får stemplet »systemisk vigtig«. Den betegnelse har i Danmark været fremstillet som nær-synonym med en statsgaranti mod krak, hvilket vil give billigere lånemuligheder for de store og skævvride konkurrencen.
Det er da også ganske drastiske skridt, som FSB og EU-kommissionen overvejer over for disse banker. Ikke bare kan levende banker blive afkrævet en form for testamente, hvor de skal planlægge, hvordan koncernen kan gå konkurs på en ordentlig måde. De kan også blive underlagt regler, der gør det muligt for myndighederne at afsætte ledelsen og udpege en rekonstruktør i stedet, hvis banken bliver nødlidende, hvilket vil sige inden en egentlig konkurs.
Netop denne sidste mulighed er Nationalbanken dog forbeholden overfor. Som Nationalbanken bemærker, er det allerede i dag muligt for tilsynsmyndighederne at fjerne ledelsesmedlemmer, de vurderer som uegnede, hvilket herhjemme er kendt fra Finanstilsynets forsøg på at fjerne Amagerbankens adm. direktør Jørgen Brændstrup.
De internationale regler skal i udgangspunktet kun gælde for de finanskoncerner, der globalt set er systemisk vigtige, men politikken over for de banker, der er systemisk vigtige for Danmark, vil få samme fundament.
Nationalbanken havde ikke mulighed for at uddybe høringssvaret inden redaktionens deadline.