I gamle dage kaldte vi dem bare for storme. Til nød »Decemberorkanen« eller »Januarstormen«.
Men fra og med dette efterår skulle storme over Danmark – på klimaminister Martin Lidegaards foranledning – have officielle danske navne. Hvilket der i den grad blev brug for.
Allan glemmer vi således ikke lige med det samme – og da slet ikke Bodil. Allan kom strygende ind over landet 28. oktober og fejede næsten ni års relativ stormstilhed over landet af banen med rekordkraftige vindstyrker.
Med vanlig sans for dramatik havde meteorologerne på forhånd advaret om, at der var tale om en »meteorologisk bombe« – altså et stormlavtryk under så kraftig udvikling, at noget ekstraordinært kraftigt måtte være i vente.
Og ganske rigtigt. Først registrerede DMIs vindmåler på det sydlige Als det kraftigste vindstød, der nogensinde er målt officielt herhjemme: 53,5 m/s svarende til 192,6 km/t.
Dernæst blev der ved Røsnæs Fyr nær Kalundborg målt den højeste middelvind nogensinde herhjemme: 39,5 m/s eller 142,2 km/t – svarende til fuld orkan. Imens lukkede broerne mellem landsdelene, togtrafikken blev indstillet og større skovarealer lagt flade.
To meter over daglig vande
Heldigvis var stormen hurtigt overstået. Cirka tre timer tog det for Allan at fare hen over landet. Men fem uger senere ankom Bodil med en ubehagelig joker i ærmet.
Hun var ikke så kraftig som Allan. Til gengæld gik der op mod et døgn, før hun hidsede sig ned igen. Konsekvensen blev, at enorme vandmasser fra Kattegat blev opstuvet langs Nordsjællands og Nordfyns kyster med det resultat, at vandet væltede ind i bl.a. Isefjorden og Roskilde Fjord.
På adskillige sjællandske kyststationer, herunder i Roskilde, Holbæk, Hornbæk og København, målte man den højeste vandstand, der er registreret i moderne tid: op mod to meter over daglig vande. Katastroferne udeblev da heller ikke. Hundredvis af skrækslagne boligejere måtte se deres hjem forvandlet til regulære mudderpøle.
Da vandet efter yderligere et døgns tid endelig havde trukket sig tilbage, opstod der diskussion blandt eksperter om, hvorvidt man bør overlade kystområder til naturens kræfter. I en fremtid med støt stigende havniveau kan mange sommerhuse i første række til havet gå hen og blive usælgelige.
Til gengæld blev danskerne i vejråret 2013 i vidt omfang forskånet for den ekstreme regn, der ellers har kostet samfundet milliarder i de senere år. Sommerens skybrud var få, og var det ikke for enkelte byger mod slutningen af juli, ville højsommermåneden være endt som den tørreste, der nogensinde er blevet målt i Danmark.
Om muligt endnu mere tør blev marts. Men mens martssolen bragede ned over landet, gik termometeret i dybfryseren, og måneden sluttede som den koldeste marts i 26 år.
Resten af foråret forblev koldere end normalt. Så selv om december blev næsten rekordvarm og praktisk taget helt uden sne og frost, endte årets middeltemperatur på det ganske gennemsnitlige.
Også på nedbørsfronten blev året samlet set ganske tør med væsentlig mindre regn end i de våde år 2011 og 2012.
Tyfoner og hedebølger i resten af verden
Kloden som sådan blev i årets løb præget af tre markante vejr- og klimabegivenheder:
Tyfonen Haiyan raserede i november store dele af Filippinerne med de højeste vindstyrker, der nogensinde er blevet registreret over land.
Rekordkraftige hedebølger i bl.a. det østlige Australien og vestlige USA.
Den varmeste maj og november, der nogensinde er registreret globalt. Alt i alt tegner 2013 til at blive det fjerdevarmeste år på den globale termometer.