Han er en af sin generations mest produktive, succesrige og efterspurgte balletkoreografer. Han har været både danser og huskoreograf i New York City Ballet. Han har haft sit eget kompagni, og han har kreeret værker til førende balletkompagnier verden over, inklusive Den Kgl. Ballet.

Siden 2012 har 43-årige Christopher Wheeldon også haft titel af »Artistic Associate« i The Royal Ballet i London, hvor han blev uddannet og startede hele sin dansekarriere. Og det var også til The Royal Ballet, at han i 2011 skabte helaftensballetten »Alice i eventyrland«, som nu får premiere med Den Kongelige Ballet.

»Det var faktisk lige efter, at jeg havde færdiggjort »Tornerose« her i København i december 2010, at jeg tog til London for at lave »Alice i eventyrland«. Jeg må indrømme, at jeg var lidt bange for at skulle lave en helaftensballet til The Royal Ballet, for på det tidspunkt var det 16 år siden, at nogen havde koreograferet en ny helaftensballet til kompagniet. Så jeg følte, at der lå et meget stort ansvar på mine skuldre,« siger Christopher Wheeldon, der de første ti år som fuldtidskoreograf primært koreograferede kortere abstrakte værker.

»Det var The Royal Ballets daværende kunstneriske leder, Monica Mason, der opfordrede mig til at lave en helaftens-handlingsballet. Men det var min idé, at det skulle være en ballet over Lewis Carrolls bog, som jeg er vokset op med. Som barn lyttede jeg til bånd hver aften, inden jeg skulle sove, og »Alice i eventyrland« var min yndlingshistorie. Så jeg kendte teksten rigtig godt fra min barndom og tænkte, at det er en historie, der kan appellere til både børn og voksne. Mit mål var at skabe en forestilling fyldt med dans og med en snert af musical over sig, så den måske kunne tiltrække et nyt publikum uden at være intimiderende.«

Komponisten til den nye ballet skulle være britiske Joby Talbot, som Wheeldon tidligere havde haft et godt samarbejde med om balletten »Fool’s Paradise«.

»Joby og jeg var enige om, at både musikalsk og koreografisk lagde historien op til mange forskellige stilarter, fordi den er så skør, som den er. Visuelt lagde den også op til en masse flotte ting. Men udfordringen var sammen med scenografen Bob Crowley at præsentere den kendte historie med et nyt frisk blik. For alle har jo en forudfattet mening om, hvordan Alice ser ud. Nok mere på grund af Disney end de originale tegninger af John Tenniel, der er vidunderlige, men også ret groteske.«

Selv om Wheeldon hørte bogen på bånd som barn, kendte han godt Tenniels tegninger. For i barndomshjemmet var der en førsteudgave af »Alice i eventyrland« fra 1865, som var gået i arv i familien.

»Mine forældre forærede mig faktisk denne dyrebare bog som gave på premiereaftenen i London,« siger Wheeldon og smiler glad, inden han fortæller om det fascinerende ved at transformere Lewis Carrolls historie til ballet.

»Når man laver en handlingsballet, leder man efter karakterer, som let kan blive til fysiske skabninger. Karaktererne hos Lewis Carroll nærmest springer ud af siderne. Og så var hele fantasirejsen spændende at arbejde med. Lige fra starten tænkte vi balletten som en multimedie-forestilling med animationer og projektioner til at forstærke udtrykket.«

Stilistisk beskriver Wheeldon »Alice i eventyrland« som en klassisk ballet krydret, med moderne dans og step.

»Kålormen har f.eks. mange bevægelser fra moderne dans, og til den har Joby komponeret musik med trommer og afrikanske rytmer. Det var Steven McRay i The Royal Ballet, der inspirerede mig til, at Hattemageren skulle være stepdanser,« fortæller Wheeldon om McRae, som dansk publikum kender som både kunstnerisk leder og en fremragende ballet- og stepdanser i Verdensballetten, der turnerer rundt i Danmark om sommeren.

»Vi har selvfølgelig også fundet og trænet nogle stepdansere her i Den Kgl. Ballet. Og så er hele balletten jo også fuld af karakterdans, som passer rigtigt godt til Den Kgl. Ballets dansere.«

Dramaturgisk har det kreative hold bag »Alice i eventyrland« taget sig visse friheder.

» Blandt andet sådan, at Alice er ved at blive voksen, så hun har en romance med gartnerdrengen, inden hun kommer ind i Eventyrland, hvor gartnerdrengen bliver til Hjerter Knægt. Hun følger ham gennem Eventyrland for at prøve at redde ham. Og i starten af balletten ser man også Lewis Carroll, der bliver til den hvide kanin.«

Et par steder i balletten har Wheeldon indflettet hilsner til de store balletkoreografer, der er hans egne forbilleder: George Balanchine, Jerome Robbins og Marius Petipa.

»Jeg leger med billeder fra de klassiske balletter og prøver at gøre det humoristisk. Den største homage er til Petipa og hans rosenadagio fra »Tornerose«.

Opsætningen på Det Kgl. Teater er en co-produktion med Den Kgl. Svenske Ballet i Stockholm. Wheeldon har også sat »Alice i eventyrland« op i Canada, og den skal de kommende år sættes op i Tyskland, Australien og Japan.

»Oprindeligt lavede vi balletten i to akter. Men allerede ved genopsætningen året efter delte vi første akt op, så den ikke blev for lang for børn. Så det er tre-akters versionen, man kan se her i København,« siger Wheeldon, der selv deler livet mellem London og New York, når han ikke er på farten andre steder rundt i verden.

vw@berlingske.dk