Det var naturligvis i Kina, det måtte ske. I Kina, hvor millioner af ensomme unge eller måske ikke længere helt så unge mænd sidder ensomme om aftenen i deres lejligheder, hvis de har råd til sådan én, uden andre end sig selv at holde i hånden. Mange unge eller ikke længere helt unge kvinder er i samme situation, paradoksalt nok, en halv million sheng nu, »kvinder som er til overs«, skal der findes alene i Beijing, og det er ingen trøst for de ensomme unge mænd, som måske ikke matcher de tiloversblevne kvinder i indkomst eller uddannelse.

Men deres samlede købekraft er frygtindgydende, og det var naturligvis i Kina, at alle landets ensomme hjerter engang rottede sig sammen om at skabe et modstykke til Valentine’s Day. I mellemtiden er Singles’ Day blevet den store årlige festdag for internethandel, e-commerce, dagen hvor alle internetbutikker kaster rabatter, tilbud og deals i grams på nettet i håb om at få del i denne særlige dags gigantiske omsætning. For det er sådan, kineserne fejrer deres single-status, eller trøster sig. Singles’ Day falder naturligvis 11.11, datoen med flest éttaller, og 11.11.2013 blev dagen, da verden for alvor lagde mærke til Alibaba.

Rekorddagen

Dagen igennem fulgte de ansatte i Alibabas hovedkvarter med på storskærme, mens salgstallene løb i vejret. Da dagen var gået, havde Alibaba omsat for 35 millliarder yan, knap 33 milliarder danske kroner. Det var 80 procent mere end på Singles’ Day 2012 og en markering af, hvor vigtig internethandel er blevet i Kina, og hvem der sidder på denne handel:

Det gør Alibaba.

Eller rettere sagt, det gør et af hjørnerne i det uigennemskuelige konglomerat af virksomheder, som udgør Alibaba Group, for koncernen eller virksomhedsgruppen beskæftiger sig med andet end klassisk e-handel. Man skal forestille sig Amazon, eBay. PayPal, Youtube og DHL i ét og samme firma. Plus flere andre ting, som ifølge The Economist giver en samlet online-omsætning, der overstiger eBays og Amazons samlede omsætning. Men det er e-handel, som har gjort koncernen verdenskendt, så kendt at den nu går på børsen i New York – med en af historiens største børsintroduktioner.

Ringe tillid

Hos Alibaba kan man som forbruger handle med internetbutikker, og man kan selv være en internetbutik, som slår en bod op hos Alibaba og leder efter kunder. Eller man kan bare være en privatperson, som vil sælge sin brugte laptop.

Når varerne er købt og solgt, skal de jo forsendes; det kan ske med Cainiao, Alibabas eget logistikselskab. Betalingen kan man foretage med Alipay, Alibabas eget mobil- og mikrobetalingstjeneste. Den har nogle klare fordele set med kinesiske øjne, for Kina er et stort, stort og af og til kaotisk land, hvor tilliden til fremmede mennesker ikke altid er så høj som i Nordeuropa. Alipay er en slags tryghedsskabende mikro-rembursforretning: Køberen betaler med det samme, og først derefter sender sælgeren varen. Men pengene bliver ikke frigivet til sælgeren, før køberen har bekræftet at have modtaget varen.

Og er man en lille forretningsdrivende med likviditetsvanskeligheder, kan man også få et lån hos Alibaba. Kreditrisikoen er lille, for Alibaba har jo masser af data som debitors forretning.

For de rigtige business-to-business-kunder har man websitet Alibaba.com, hvor man kan købe og sælge varer af enhver slags. I øjeblikket er der et brugt Boeing 727-200 fragtfly til salg, prisen er ikke oplyst, men man kan sende sælgeren en besked og spørge.

Telefonhandel

Faktisk var det Alibaba-com, det hele begyndte med, men efterhånden er det de tjenester, som retter sig mod privatpersoner, der fylder mest. På den måde ligner Alibaba vestlige internetgiganter, der har udviklet sig langt væk fra deres oprindelse: Groupon, for eksempel, der begyndte som kampagnesite for gode formål og endte med at koncentrere sig om det gode formål at købe ind i flok. Eller Amazon, der begyndte med at sælge bøger og i dag tilbyder alt fra barbermaskiner til sauterpander.

Det er ikke det eneste, Alibaba har lært af vestlige konkurrenter. Koncernens platforme arbejder efter et »freemium«-princip; de grundlæggende ydelser er gratis, men vil man annoncere eller have hjælp til at designe sin webbutik, kan man købe sig til det. Det er ikke vældig opfindsomt, og måske ikke engang særlig innovativt, men det er en gennemført, konsekvent og sammenhængende anvendelse af kendt teknologi og kendte forretningsmodeller.

Og det virker. Otte ud af ti yan, som kinesere bruger på nettet, bliver i dag brugt hos en af Alibabas platforme. Det er der penge i, fordi Kina i dag er verdens største e-handelsmarked, større end USA, selv om internetdækning ikke er så udbredt som i USA. Men murstensbutikkerne i Kina er ikke på højde med Vestens, og det har givet onlinebutikkerne en mulighed for at slå i gennem. Samtidig er Kina verdens største marked for smartphones, og det er på telefonernes små tastaturer, at Kinas voksende middelklasse indtaster deres bestillinger og salgstilbud hos Alibaba.

Kina-kenderen og Harvard-professoren William Kirby har kaldt Alibaba en »transformativ« virksomhed, »en privat virksomhed som har gjort mere for kinas nationaløkonomi end de fleste statsejede virksomheder«.

Gode kinesiske hjerner

Alibaba blev stiftet tilbage i 1999 af Jack Ma, en dengang 35-årig tidligere engelsklærer, og det er stadig ham, som står i spidsen for koncernen. Financial Times har i en portræt- artikel skrevet, at han ligner »en lettere nørdet butiksassistent«, men også, at man ikke skal skue ham på hårene. Ma var allerede i 1999 en erfaren iværksætter. Han forlod kateteret i 1993 for at oprette et oversættelsesbureau, og i 1995, da internet stadig var en ny ting, også i Europa, stiftede han China Yellowpages, et online adressekatalog. I 1999 gik han sammen med 17 venner og oprettede Alibaba, i første omgang med kontor i hans lejlighed i Hangzhou. Historien er for længst filmatiseret på samme måde som historien om Facebook og Zuckerberg, og filmklip viser en energisk lille mand, der holder oplæg for sine venner og første medarbejdere.

»Når det gælder information og software, er kinesiske hjerner lige så gode som amerikanske hjerner. Alle vores hjerner er lige så gode som deres. Det er derfor, vi vover at konkurrere med amerikanerne,« siger han i en af scenerne, hvor han også fortæller sine folk, hvad der ventede dem.

»Vi må lære af Silicon Valleys arbejds-moral. Hvis vi går på arbejde kl. 8 og hjem kl. 17, så er dette ikke et high-tech-selskab, og Alibaba vil aldrig blive til noget.«

En af hans venner dengang har fortalt, hvordan hun sad i Mas lejlighed om natten og besvarede e-mails fra kunder i USA og prøvede at undgå at afsløre, at hun var kineser. Det behøver hun ikke i dag, for i dag er Trudy Dai, som vennen hedder, næstkommanderende for websitet Alibaba.com og en del af koncernens ledelsesgruppe. Og hendes chef og ven, Jack Ma, er i mellemtiden blevet Kinas rigeste mand.

Partnerskabet

Det kunne lyde som et paradis for investorer. Én af dem er såmænd Yahoo, der tilbage i 2005 købte en større aktiepost i Alibaba, og det var måske den klogeste forretningsbeslutning, Yahoo har truffet i mange år. Aktieposten – i dag på 22,3 procent – er i dag omtrent lige så meget værd som den samlede børsværdi af Yahoo, eller med andre ord: aktiemarkedet mener ikke, at Yahoo ejer meget andet af værdi end Alibaba-aktier.

Det er jo ikke det samme som at sige, at nye aktionærer vil være lige så heldige, og at investere i Alibaba er under alle omstændigheder en tillidssag. Koncernens governance eller ledelsesstruktur lever ikke helt op til almindelige vestlige krav; den ledes af et såkaldt partnerskab bestående af Jack Ma og 26 andre venner og nære medarbejdere, og dette partnerskab har retten til at udnævne seks ud af 11 bestyrelsesmedlemmer. Aktionærerne skal altså ikke regne med at få meget at skulle have sagt, og en del af partnerne er samtidig særligt begunstiget med forlods aktietildelinger for 4,5 milliarder dollar – alene i løbet af de seneste 15 måneder, har magasinet Fortune beregnet. Dertil kommer en kinesisk æske-struktur i selve koncernen.

Det hele er faktisk så indviklet, at Hong Kongs børsmyndigheder sidste år sagde nej tak til at børsintroducere Alibaba her, men i New York er man mindre kræsen. I næste uge kan aktien handles på Nasdaq under ticker-koden BABA.

Himmelflugt

Ved børsintroduktionen fredag åbnede aktien i kurs 68. Midt på aftenen dansk tid var den på regulær himmelflugt og stormet 36 pct. op til en kurs lige under 93 – og intet indikerede en afmatning resten af dagen.