Det er lørdag, sidst på eftermiddagen, og mens de sidste gæster i Skuespilhusets restaurant klinker bestik mod porcelæn, og regnen vælter ned på Kvæsthusmolen udenfor, sidder Jacob Bellens ved et flygel i teatrets foyer. Han og kollegaen Marie Fisker er i gang med en lydprøve. Da han cyklede til teatret, blev han gennemblødt af regnen, men han er ved at være ovenpå igen. Sådan er det jo nogle gange at bo i København, som han siger.
Når klokken slår midnat skal de spille en intimkoncert lige netop her - med numre fra Jacob Bellens første soloplade »The Daisy Age« og fra det nye album, »My Convictions«, der udkommer mandag 22. september i år.
»Det er sjældent, jeg er oppe så sent,« fortæller Jacob Bellens. »Jeg er sådan en, der godt kan lide at gå tidligt i seng og stå tidligt op.«
»Man går i opløsning på skrift«
Selvom Bellens normalt går tidligt i seng, er han bestemt ikke kommet sovende til sin succes. Hans vokal er meget karakteristisk og populær blandt både anmeldere og publikum - og nok bedst kendt fra bandet I Got You On Tape og senere også duoen Murder. Siden Jacob Bellens i 2012 udgav sit første soloalbum har vi dog ikke hørt meget til de to andre projekter.
»Vi er ikke stoppet. Vi har bare ikke planer om at gøre noget det næste stykke tid. Man går i opløsning på skrift, og det har vi ikke tænkt os at gøre. Jeg har bare længe haft lyst til at gøre mine egne ting. Der har ikke været store dramaer omkring det.«
Når Jacob Bellens nu har skruet et nyt soloalbum sammen, har han ikke skrevet sangene fra første til sidste nummer som et helstøbt projekt. Han har plukket sangene fra en pulje på måske 300 sange, han har skrevet på, siden han i tidernes morgen begyndte at skrive sange.
»Selvfølgelig er der flest nye sange på pladen, for de har jo en nyhedsværdi for mig,« fortæller Jacob Bellens. »Men det er også fedt at hive en gammel sang frem og slibe den til. Få lavet den outro, man drømte om, den skulle have. En af sangene på det nye album optog vi faktisk med Tape i 2004.«
Skriver sangtekster på sin iPhone
Jacob Bellens har aldrig vidst, hvad han skulle lave, hvis det ikke var musik. Han har altid elsket og hørt mange plader, og det falder ham meget naturligt også at skabe musik selv.
»Med tiden har jeg tænkt, at det er blevet ret ensporet. Jo længer jeg er kommet, jo mere afhængig er jeg af at blive ved. Jeg føler på en måde, at musik er noget, jeg gør, fordi jeg virkeligt ikke ved, hvad jeg ellers skulle tage mig til. Fordi der ikke er andet. Men det er ikke en dårlig ting, det er med til at holde fokus.«
Selvom han lever i en kreativ verden, tror Jacob Bellens ikke rigtig på det der med inspiration i stearinlysets skær. Han mener kun, man kan skabe noget godt, hvis man øver sig.
»Hvis man vil løbe en maraton, skal man jo træne. Langt de fleste af mine sange er blevet til ved et cafébord. Jeg skriver meget sjældent derhjemme, så bliver jeg rastløs. Jeg har altid et lille midi-klaver i tasken, som jeg hiver frem, og så skriver jeg teksterne på min iPhone.«
Med domicil på Vesterbro
Efter 15 år med fast adresse i en lejlighed på Enghave Plads flyttede Jacob Bellens og kæresten i begyndelsen af 2014 til Halmtorvet. Og trods loyaliteten til Vesterbro, ser Jacob Bellens meget umiddelbart på sit forhold tilden populære bydel, hvor mange af hans sange er blevet til.
»Det er der, min kæreste og jeg bor, det er der jeg mødes med folk, og det er der, jeg skriver sange og indspiller. Meget af min verden er på Vesterbro. Jeg har ikke et überromantisk forhold til byen, men jeg er meget glad for den. Det er dejligt, at alting er så lokalt.«
Glæden ved at bo i en lille og forholdsvist overskuelig storby er også noget, Jacob Bellens mærker, når han arbejder.
»Det er fedt, at hvis man vil have fat i nogen, man ikke har arbejdet før, så kan man bare mødes og tale om det. Det tror jeg er sværere andre steder. Jeg er også ret glad for, at København er så nem at cykle i. Jeg har haft et overforbrug af taxaer, og jeg kan egentligt ikke så godt lide at køre i bus eller tog, så der er cyklen god.«
Lydprøven er overstået, der er ophold i regnvejret og der er stadig nogle timer til, at publikum begynder at melde sig i Skuespilhuset. Jacob Bellens kan lige nå at cykle hjem til Vesterbro og tage en lur, så han kan holde sig frisk til klokken sent. Det begynder selvfølgeligt at regne igen et par minutter efter, han har forladt teatret.