Iværksætterpanelet er kommet med deres 13 konkrete forslag, og vi i DanBAN, foreningen for danske business angels, ser overmåde positivt på mange af de forslag, der så dagens lys både længe før og under offentliggørelsen i mandags.
Mens panelformand Tommy Ahlers var ude og skose regeringen for manglende ørenlyd i forhold til investorfradragets størrelse, nogle dage inden forslagene blev præsenteret, og mens aktieskatten længe er blevet tygget på, er aktiesparekontoen gledet relativt ubesværet ned hos tilskuerhavet af journalister, interesseorganisationer, foreninger og godtfolk.