For to år siden oplevede et indtil da ganske ukendt svensk selskab en kursbonanza uden sidestykke i Europa.

I dag kan ikke engang selskskabets ledelse komme med bud på selskabets fremtid.

»Der har været meget dramatik omkring selskabet og der har været mere snak end hårde facts og tal,« siger økonom Claes Hemberg i investerings- og aktiemæglerselskabet Avanza til E24.no

Tirsdag kollapsede kursen på Fingerprint Cards aktier. Aktien dykkede omkring 40 pct. Fra morgenstunden, før den løftede sig en smule i løbet af dagen på børsen i Stockholm.

Det voldsomme fald åd hele kursstigningen i perioden siden sommeren 2015.

»Jeg kan ikke huske, at et OMX30-selskab er faldet med 36 pct. Det er måske sket tidligere, men det er absolut ikke en almindelig situation,« siger analytiker Ulf Peterson i Dagens Industri til den svenske avis Expressen.

Baggrunden for det voldsomme fald var, at selskabet advarede om en nedjustering, den anden på tre og en halv måned.

I nedjusteringen trak Fingerprint Cards både sin guidning – altså resultatprognose – tilbage for 2017 og tidligere løfter om udbytte til aktionærerne.

» På grund af en svagere efterspørgsel fra OEM-kunder i første kvartal og den tidligere offentliggjorte opbygning af lagerbeholdning, forventer selskabet nu en indtægtsnedgang på mere end 50 pct. I første kvartal,« skrev selskabet i nedjusteringen.