Få dage inden det amerikanske præsidentvalg var chefen for kapitalforvaltning hos Alm. Brand, Torben Frederiksen, sikker på sin analyse:
Hvis Donald Trump vinder valget, må aktierne ned. Meget ned. Til Børsen sagde han:
»Mit gæt er, at det nok vil betyde et globalt fald i aktiemarkedet på op mod ti pct.«
Torben Frederiksen tog fejl. Det samme gjorde stort set hele det internationale korps af aktieanalytikere og alle de investorer, som havde frygtet en Trump-sejr. Et par måneder forinden havde de begået en lignende fejl, da de fortalte medierne, hvordan et britisk exit fra EU ville sende aktierne i dørken.
De finansielle katastrofer udeblev, og i stedet er de globale aktier røget i vejret, som var det under dot.com-bølgen i 1999.
Ugen efter Brexit steg det ledende britiske indeks med 3,9 pct. og er i dag oppe med 19,4 pct. siden valget 23. juni 2016. Ugen efter Donald Trumps valgsejr steg det brede amerikanske S&P 500-indeks med 2,3 pct. og er i dag oppe med 14,4 siden 8. november 2016.
En kunstig stimulans til markedet
I dag undrer Torben Frederiksen sig stadig over, hvorfor aktierne fortsætter himmelflugten.
»Jeg synes, det er overraskende, at markederne ikke reagerede negativt på Trump og Brexit. Det er, som om de er blevet fartblinde og ikke noterer de ricisi, der ligger i tidens politiske begivenheder,« siger han.
Da Harry Truman overraskede alle og vandt det amerikanske præsidentvalg i 1948, faldt de amerikanske aktier med ti procent de efterfølgende to uger. Da terroren ramte World Trade Center i 2001, faldt Wall Street med 7,1 pct. 11. september. Da panikken om den sydeuropæiske gældskrise ramte markederne i september 2011, faldt de globale aktieindekser med seks-otte pct.
For at forstå, hvorfor markederne ikke længere reagerer negativt på politisk turbulens, skal man se på centralbankerne og deres pengepolitik, mener Torben Frederiksen.
Hver måned pumper den europæiske centralbank (ECB) 60 milliarder euro ud i den europæiske økonomi gennem sit opkøbsprogram.
»De mange penge fungerer som en kunstig stimulans til markedet. Det gør markederne immune over for politiske chok,« siger Torben Frederiksen.
Samtidig med det ekspansive opkøbsprogram fastholder ECB en rekordlav rente. Det betyder, at investorerne har svært ved at trække sig ud af aktiemarkedet, hvis de bliver bekymrede, da deres formuer ikke bliver forrentede, når de bare står i banken.
»Der er ikke mange andre alternativer til aktier for tiden. Det eneste alternativ er obligationer, som stort set ingen rente giver. Alternativet er afkastmæssigt så tilpas dårligt, at det gør, at rigtigt mange langsigtede investorer køber flere og flere aktier,« siger Jeppe Christiansen, adm. direktør i Maj Invest.
Euforiske tendenser i aktiemarkedet
Jeppe Christiansen var også overrasket over, at Trumps sejr ikke sendte markedet ned. Men den sunde amerikanske økonomi kan have overskygget bekymringerne over præsident Trump.
»Den fremgang, vi har haft i aktiemarkedet siden Trump, er styret af de underliggende økonomiske forhold, så Trump har ikke haft nogen væsentlig effekt på aktiemarkedet. Ikke endnu, og det er overraskende.«
Jeppe Christiansen ser i aktiemarkedet små tegn på bevægelser, der kan udvikle sig til en boble. Det er usundt, når aktier som Netflix og Tesla med deres forholdsvis lave omsætninger handles op i store markedsværdier.
»Der er selskaber, som ingen penge tjener, men hvor deres aktier alligevel handles til skyhøje multipler. Der er nogle tendenser i aktiemarkedet, hvor der er for meget eufori. Og det skal man selvfølgelig holde øje med.«