En aktiehandel onsdag på hundredvis af milliarder dollar på nogle af Japans største selskaber er nemlig blevet annulleret efter en menneskelig fejl.

Handlerne omfattede 42 selskaber og løb samlet op i cirka 12 trillioner yen, svarende til godt 650 mia. kr., skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge en talsmand for den japanske børs er handlerne nu trukket tilbage, fordi aktiehandleren angiveligt har trykket på en forkert knap. Talsmanden fortæller endvidere, at man aldrig tidligere har hørt om annulleringer på så store handler.

Den største ordre tilfaldt Toyota, mens de resterende handler blandt andet omfattede Japans største bank, Mitsubushi, banken Nomura og kameraproducenten Canon.