Skoler og kommuner kæmper i disse år med at få integrationen til at lykkes. Der ansættes konsulenter, skrives rapporter og efteruddannes for formuer. Men samtidig bliver integrationen tilsyneladende værre og værre. Derfor udløste det begejstring flere steder på lederniveau i pressen, da Ahmed Akkaris bog »Min afsked med islamismen« udkom i april. Her var en mand, som havde taget hele turen fra kernedansk opvækst i Nordjylland, karriere som omrejsende imam op til Muhammed-krisen, frafalden islamist og uddannet lærer med flere års gerning i Grønland. Altså en mand med lige netop de erfaringer, som danske skoler og kommuner har brug for i deres integrationsarbejde, og med den kendisfaktor, der kunne gøre indtryk på unge muslimer, som vakler mellem demokrati og kalifat. Men nu fortæller Jyllands-Posten, at Akkari har været økonomisk tvunget til at vende tilbage til et lærerjob i en lille grønlandsk bygd med 1.700 sjæle. Integrationsindustrien trives åbenbart så fint med de store problemer her i landet, at det er forstyrrende at have en, der ved, hvad det egentlig handler om, ansat.