Carsten Juste, Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør under Muhammed-krisen, gjorde forleden status i sin avis. For ham er Ahmed Akkaris bog »Min afsked med islamismen« og undskyldninger ikke et punktum. »Muhammed-krisen er ikke forbi. Den er hverdag,« siger han. »Der går en rød tråd af danskhed gennem hele forløbet – både det, at vi trykte tegningerne, og nu Akkaris undskyldning. Den danskhed kan jeg næsten ikke holde ud.« Juste har ret. Det eneste, Jyllands-Postens aktion har afklaret, er, at religionen islam har magten til i realiteten at styre, om danske medier skal trykke sådanne tegninger eller ej. Naturligvis ikke formelt, for der gælder ytringsfriheden jo. Men reelt – i kraft af frygten for fanatiske muslimske terrorister. Og ved nu at hylde Akkaris omvendelse bekræfter vi hinanden i, at hele forløbet er endt som en sejr for demokratiet og ytringsfriheden. Men sandheden er, at en af landets største aviser kun kan udkomme, fordi redaktionslokalerne er befæstet. Juste har ret i, at det er lidt ulækkert med den slags landsdækkende virkelighedsforfalskning.