Lettelse, men ingen jubel. Det var den beherskede reaktion i den danske finanssektor, efter at det i går stod klart, at EU-Kommissionen med sit udspil til nye kapitalkrav har lyttet til de danske bekymringer, men langt fra redder danske boliglån.

»Der skal fortsat kæmpes for det danske realkredit. Det er vigtigt at få det budskab ud,« siger Jan Knøsgaard, vicedirektør i Realkreditrådet. Meldingen er den samme hos Nykredit, Danmarks største realkreditinstitut.

»Vi har ikke nået målet, men vi er på vej derhen. Det er et skridt i den rigtige retning, og det er vi tilfredse med, fordi vi startede med at være bagud på point,« siger Søren Holm, koncerndirektør i Nykredit.

Den helt store hurdle har været, at realkreditobligationer ikke blev opfattet som lige så likvide som statsobligationer i oplægget fra Basel-komitéen, der er brugt som udgangspunkt for EU-Kommissionens kapitaldækningsdirektiv (CRD IV). I EU-Kommissionens udspil er der ikke taget endeligt stilling til realkreditobligationerne. Frem til 2015 kan de bruges som såkaldt »førsteklasses obligationer« og er dermed likviditetsmæssigt ligeværdige med statsobligationer, men om de skal blive ved med at have den status, skal det europæiske banktilsyn EBA vurdere.

Og det tegner godt for realkreditsystemet.

»Med de kriterier, der nu er opstillet til at vurdere kvaliteten af værdipapirer, er det meget svært at forestille sig, at danske realkreditobligationer ikke havner i den bedste kategori. For langt de fleste danske realkreditobligationer kan sagtens klare sig i sammenligning med andre landes realkreditobligationer og også over for mange statsobligationer,« vurderer kontorchef Morten Frederiksen fra Finansrådet.

Men succes er altafgørende, pointerer Nykredit. »Det er helt nødvendigt, at det kommer i hus i Danmark, hvor vi har 20 procent statsobligationer, men 80 procent realkreditobligationer. Vi kan ikke vide, om det rent faktisk lykkes at få sejren hevet hjem,« siger Søren Holm.

Når det kommer til danskernes favoritlån - de korte rentetilpasningslån - så er usikkerheden endnu større, pointerer Realkreditrådet. I udspillet udskyder EU–Kommissionen blot beslutningen og sætter rentetilpasningslånene under observation frem til 2018 med jævnlige rapporter om udviklingen.

»Der kan vi ikke føle os sikre endnu. Spørgsmålet er, hvad stabil finansiering er, og det giver Kommissionen sig til at se på nu, men deres underliggende holdning er, at F1-lån ikke er stabile nok.,« siger Jan Knøsgaard.

En pointe, som også Finansrådet Morten Frederiksen fremhæver.

»Jeg synes helt klart, det er for hårdt at sige, at obligationer med en løbetid på mindre end et år, slet ikke har nogen værdi, som Basel-komiteen i udgangspunktet lagde op til. Men usikkerheden er større her, bl.a. fordi andre hensyn kan ske at spille ind på den videre politiske proces,” siger Morten Frederiksen med henvisning til, at bl.a. Danmarks Nationalbank også er kritisk over for de korte obligationer af hensyn til den finansielle stabilitet.

Selv om der altså fortsat er udfordringer, er finanssektorens overordnede vurdering, at EU har lyttet. »EU-kommissionen har medtaget de fleste af de indvendinger, vi har haft, og selv om de endelige modeller ikke er afklaret, så er det positivt, at reglerne bliver baseret på en faktisk vurdering af realkreditsystemet,« siger Danske Banks økonomidirektør, Henrik Ramlau-Hansen.

Jan Knøsgaard supplerer: »Nu er muligheden der. Det var den ikke før. Der var vi dømt ude på forhånd.«