Et ægtepar blev i nat udsat for et groft hjemmerøveri, da fire mænd trængte ind i deres villa i Gentofte. Hjemmerøverne var bevæbnet med kniv og revolver.
Ifølge vagtchef hos Nordsjællands Politi Mogens Mogensen er beboerne i villaen et ægtepar på henholdsvis 59 og 51 år.
- Beboerne i villaen har været udsat for vold, og er blevet indlagt på Rigshospitalet til undersøgelse, men det er ikke noget livstruende, siger Mogens Mogensen.
Hjemmerøveriet skete omkring klokken halv fire i nat. De fire hjemmerøvere talte gebrokkent dansk, men politiet er endnu meget sparsomme med oplysningerne i sagen og har ikke noget præcist signalement.
Del: