Tirsdag kl. 9.30 slår Københavns Byret dørene op for en spektakulær sag om tre advokaters påståede svindel med klienternes penge. Ifølge tiltalen har to af advokaterne, Johan Schlüter og Susanne Fryland, bl.a. udstedt fakturaer for arbejde, de ikke har udført. I et af tilfældene løb fakturaerne løb op i 130 mio. kr., mens der kun var udført arbejde for 40 mio. kr.
Advokaterne var indehavere af Johan Schlüter Advokatfirma, indtil ballonen sprang i juni 2015, og de pludselig ikke længere stod skulder ved skulder i det fine advokatselskab med de store guldbogstaver på facaden på Højbro Plads midt i København.
