Intentionerne er der, loven er der, men man skal ud og lægge ansvaret hos dem, der udfører loven, når det handler om tvangsfjernelser af børn, mener Mona Meelberg, der er bistandsadvokat for den ældste pige i Brønderslev-sagen.

Hun er overbevist om, at man kun kan løse problemerne ved at omlægge området, så ansvaret flyttes fra de enkelte kommuner, og at der i stedet bliver oprettet centrale enheder i regionerne med socialrådgivere og psykologer, som alle indberetninger skal gå til.

- Der ligger et klart problem ude hos kommunerne. Nogle af sagsbehandlerne skulle slet ikke have været ansat og nogle af dem er bare ikke uddannet ordentligt. Derfor fungerer sagsbehandlingen ikke. Der er selvfølgelig også fremragende sagsbehandlere, men sagsbehandlingen er alt for uensartet, og det er ikke godt nok, siger Mona Meelberg. 

Hun har torsdag haft foretræde for Folketingets Socialudvalg, hvor hun har foreslået, at pengene skal væk fra de enkelte kommuner og i stedet puttes i en fælles pulje, så ansvaret for tvangsfjernelser af børn bliver spredt til alle landets kommuner - og ikke bare de hårdest belastede.

De stærke kommuner skal til lommerne

En anden del af Mona Meelbergs forslag går på, at stærke kommuner som Hørsholm og Gentofte, der ikke har ret mange tvangsfjernelser, også skal spytte i kassen.

- Kun på den måde kan man undgå kassetænkning, siger Mona Meelberg.

Den mening deler man hos Socialdemokraterne.

- Et regeringsskifte og en mere forsvarlig økonomisk model, det støtter jeg fuldt ud, siger Mette Frederiksen, der er medlem af Socialudvalget for S. Også hos SF mener man, at det er en rigtig god idé at gå ind og se på, hvordan man fordeler udgifterne mere solidarisk.

- Desværre lykkedes det Kommunernes Landsforening at indgå en aftale med regeringen, hvor de fik skrevet ind, at det ikke længere er barnets tarv, der skal vægtes højest, men at kommunerne nu i lige så høj grad skal tage hensyn til økonomien. Det betyder, at hvis kommunen får kendskab til, at et barn misbruges seksuelt, så kan de nu helt lovligt sige: ”Desværre, du må lige vente lidt, til der kommer penge i kassen, siger Özlem Sara Zekic, der er medlem af Socialudvalget for SF.

Den udlægning er socialminister Benedikte Kiær på ingen måde enig med.

- Det er lodret forkert, når Özlem Sara Zekic påstår, at den nye aftale om kommunernes økonomi 2012 betyder, at økonomiske hensyn nu skal styre, hvorvidt børn kan få den hjælp, de har behov for. Der bliver under ingen omstændigheder ændret på, at børn selvfølgelig skal have den hjælp, de har brug for. Det er helt uanstændigt, at Özlem Sara Zekic på den måde skaber utryghed om, at barnets tarv naturligvis altid kommer i første række, siger socialminister Benedikte Kiær, efter torsdagens møde i Socialudvalget.

- Socialministeren er ikke interesseret

Özlem Sara Zekic mener dog ikke, at Socialministeren er interesseret i at samarbejde. 

Spørgsmål om økonomi i kommunerne må ikke være et problem, når det kommer til sager med tvangsanbringelser af børn, siger Özlem Sara Zekic. Hun støtter Mona Meelbergs forslag om en mere solidarisk fordeling af udgifterne, så man undgår sager som den i Brønderslev.

- Vi vil undgå, at kommunerne kaster børnene mellem hinanden, i håbet om at de selv slipper for at sidde med udgifterne i sidste ende, siger Özlem Sara Zekic.

Den holdning deler Socialministeren, der dog ikke mener, at barnets tarv vejer lavere end økonomiske hensyn i den nuværende lovgivning.

- Sådan skal det ikke være, og sådan må det ikke være. Loven er meget klar. Børn, som har brug for hjælp, hvis de er udsat for omsorgssvigt eller vold, skal ifølge lovgivning have hjælp. Og er der behov for en tvangsfjernelse eller en anbringelse i det hele taget, så skal det også ske, siger socialminister Benedikte Kiær (K).

Ifølge Socialministeren fungerer det eksisterende udligningssystem, der skal tage højde for nogle af de sociale problemer, der er langt mere fremtrædende i nogle kommuner, end de er i andre. 

- Vi også et centralt refusionssystem, der betyder, at kommunerne får dækket flere udgifter i de dyre sager. I forhold til Brønderslev-sagen kan man tydeligt og klart se, at det overhovedet ikke kan betale sig at lukke øjnene. Problemerne går ikke væk af sig selv, selvom de rykker til en anden kommune. Hvis man er for passiv, så bliver man straffet i sidste ende, siger Benedikte Kiær.

Forventer ikke lovændring

Det er for eksempel tilfældet i forhold til Lolland Kommune, der skal betale for anbringelsen af børnene fra Brønderslev-sagen.

- Derfor kan det kun betale sig at træde tidligt til, med en forebyggende og tidlig indsats, siger Socialministeren.

En decideret lovændring forventer Mona Meelberg da heller ikke:

- Det er nok at sætte ambitionerne for højt, siger hun.

- Ministeren får sine erfaringer, fra de mennesker og de organisationer som hun omgiver sig med – for eksempel Kommunernes Landsforening. Men min erfaring viser, at de mennesker der rent faktisk er berørte, de når sjældent op til Christiansborg. Så jeg håber da, at Socialudvalget tager mit forslag med i sine overvejelser, siger Mona Meelberg.

INFOshop: Find den bedste advokat