For at starte lidt floromvundent: Salaam aleikum ya habibi. Jeg skriver af et venskabeligt hjerte og henvender mig til dig, min dansktalende muslimske medborger. Jeg har venner med muslimsk baggrund, har i mange år spillet fodbold med irakere, ægyptere, algeriere og tyrkere – alle muslimer – og har rejst Mellemøsten tynd siden slutningen af 1990erne.

Jeg nævner det ikke af opportunistiske grunde for at indynde mig. Faktisk har jeg langt overvejende haft positive oplevelser i selskab med muslimer i form af gode samtaler og udstrakt generøsitet. Jeg tæller mig ikke til det fremmedskeptiske udsmiderhold.