Den sidste klumme i 2014 bliver viet til at kåre vinderen i kategorien »Årets overlever på Borgen«, og lad os med det samme konstatere, at konkurrencen har været hård!
Tænk på Annette Vilhelmsen, som tabte sit lederskab af SF på gulvet med et brag og var tæt på at kæntre med et helt parti, men som trods alt fortsat er medlem af Folketinget og håber på at kunne få fornyet sit mandat ved det kommende valg.
Eller tag Bjarne Corydon, som fik lagt sig ud med hele det socialdemokratiske bagland, da han indgik aftalen om DONG med Goldman Sachs, en af disse grådige, amerikanske storbanker, som S-ledelsen inden sidste valg gav hele skylden for finanskrisen og verdensøkonomiens kollaps. Selv om aftalen med Goldman Sachs skabte ravage i S, fik vælgerne til at flygte i stort tal og var med til at presse SF ud af regeringen, sidder finansministeren stadig trygt bag sit skrivebord i den røde bygning på Christiansborg Slotsplads 1 og har travlt med at styre nationens finanser.
Og så er der naturligvis Venstres formand og statsministerkandidat, Lars Løkke Rasmussen, som trænger sig voldsomt på med sine spektakulære præstationer i årets løb. Med sit indkøb af tøj for 150.000 kroner på partiets regning fik han egenhændigt stukket så meget brand i Venstre, at han var tæt på at blive væltet. Alligevel står han ved årets udgang med et godt afsæt til at kunne vinde næste valg og generobre Statsministeriet.
Trods den hårde konkurrence går prisen til Mette Frederiksen, som ikke alene har vist sig som en sej overlever i 2014, men som derudover også har præsteret at komme helskindet ud af det ene politiske minefelt efter det andet siden etableringen af den første Thorning-regering i 2011.
Som de fleste nok vil huske, blev Mette Frederiksen dengang udnævnt til ny beskæftigelsesminister. Dermed skulle hun reelt fungere som defensor for den dybt upopulære dagpengereform, som Thorning tordnede imod i sin valgkamp, men som hun efterfølgende indlemmede i sit regeringsgrundlag til enorme frustrationer for titusinder af centrum-venstre-vælgere. Allerede dengang lignede Thornings udnævnelse af Mette Frederiksen et velkalkuleret forsøg på at binde en konkurrent til en møgsag. Men mod alle odds lykkedes det for Mette Frederiksen at klare opgaven i ministeriet uden at blive slidt ned og få sin popularitet undermineret.
Dernæst fulgte en ny uriaspost. I det tidlige efterår rykkede statsministeren Mette Frederiksen til Justitsministeriet som erstatning for Karen Hækkerup, der var blevet headhuntet til direktørposten i Landbrug & Fødevarer.
På det tidspunkt stod det klart for Thorning, at udlændingedebatten var på vej til at eksplodere, og Frederiksen blev udset til at skulle være regeringens bolværk og bølgebryder på et felt, hvor dønningerne historisk set er kommet rullende med så stor tyngde og hårdhed, at Socialdemokraterne gang på gang er blevet skyllet væk.
Siden har Mette Frederiksen befundet sig i noget, der bedst kan rubriceres som en politisk krigszone i takt med, at debatten om asylregler og integration er blevet stadigt mere intens.
Undervejs er statsministerens forsøg på at betrygge danskerne om, at de mange nye flygtninge fra Mellemøsten kun vil opholde sig midlertidigt i Danmark, faldet til jorden. Midt i december blev Thorning undsagt i fuld offentlighed af den radikale vicestatsminister, Morten Østergaard, som fastslog, at flygtningene vil blive her i mange år.
Dermed var Thornings argumenter om, hvor godt regeringens stramninger af asylpolitikken ville virke, skudt effektivt ned af regeringsmakkeren.
Derudover har regeringen ligget underdrejet i sagen om Udlændingestyrelsens stærkt kritiserede rapport om forholdene i Eritrea. Og endelig har Justitsministeriet været omdrejningspunkt for pinagtige fejl, ringe ministerbetjening, en forflyttelse af departementschefen og uro i medarbejderstaben.
Alligevel viste en måling for nylig i Berlingskes Politiko, at Mette Frederiksen er den mest anerkendte minister på SR-holdet. Hvilket er imponerende.
På to livsfarlige ressortområder og fra to stærkt defensive udgangspunkter har hun siden 2011 formået at håndtere kriser, kommunikere effektivt og fastholde vælgernes tillid.
Af disse grunde kan justitsministeren kåres som årets overlever, men mere væsentligt er det nok at konstatere, at Socialdemokraterne nu råder over en kronprinsesse, som er rustet til at overtage formandskabet i partiet, hvis Thorning – som målingerne lægger op til – taber næste valg.
Derudover indikerer Mette Frederiksens optræden i Beskæftigelsesministeriet og Justitsministeriet, at hun er gjort af det stof, som skaber statsministre. Når det gælder evnen til at træffe beslutninger, gennemføre reformer, have is i maven og kommunikere under pres, har Mette Frederiksen mere end bestået.
Vinder Lars Løkke Rasmussen valget i 2015, vil der blive sat gang i en spændende tvekamp mellem en ny regeringschef og en ny S-formand. Denne tvekamp vil ikke alene komme til at præge det nye år, men vil også kunne sætte et afgørende præg på dansk politik i årene fremover. Godt nytår!
