1. »Star Wars: The Force Awakens«

af J.J. Abrams

30 år skulle man vente for at få videreført de oprindelige stjernekrigseventyr. Man havde forberedt sig på det værste og fik i stedet en positiv overraskelse. Respektfuld over for universet, legende med de interne referencer og venligt engagerende for nye fan-generationer og deres bedsteforældre. Kraften er stærk med denne her.

2. »Mad Max: Fury Road«

af George Miller

Bombastisk actionfilm, der midt i sin frådende larm også anslår tænksomme, dekonstruktivistiske toner, hvor der bliver skruet på kønsroller og actionfilm-klichéer. Dette dog uden at sænke tempoet med så meget som et taktslag og ikke på en måde, der ville kunne genere den mest steroide del af publikum.

3. »Whiplash«

af Damien Chazelle

Der er stadig film på markedet, der tør gå helt nye veje, hvad angår form og indhold, og at lave en ambitiøs spillefilm om jazz er måske det dristigste. Damien Chazelles »Whiplash« giver et usædvanligt indblik i det nutidige jazzmiljø i New York, hvor musikkonservatoriernes udvælgelsesprocesser nærmest ligner gladiatorlege. J.K. Simmons som den brutale musiklærer er frygtindgydende.

4. »Louder than Bombs«

af Joachim Trier

Norske Joachim Triers første engelsksprogede film gør ikke meget væsen af sig med sin sorgbearbejdningshistorie, men hvad filmens grundhistorie måske mangler i originalitet, kompenserer den så rigeligt med tænksomme narrative tricks og formsprængende visualitet. Gabriel Byrne laver en sympatisk variation af sin terapeutrolle fra TV-serien »In Treatment«, og den næsten-debuterende Devan er én, man skal holde øje med.

5. »The Martian«

af Ridley Scott

Efter et par kiksere som »Exodus: Gods and Kings« slog mesteren Ridley Scott tilbage med en konservativ filmatisering af rum-robinsonaden »The Martian«. Matt Damon er den strandede astronaut på Mars og giver den kosmiske ensomhed et ansigt. Filmen rummer samme positive indstilling til videnskaben som bogen, hvilket er et særsyn i nutidig science fiction.

6. »Timbuktu«

af Abderrahmane Sissako

Årets måske modigste film foregår i en landsby i Sydsahara, der bliver overtaget af militante jihadister, der straks forbyder musik, fodboldspil og giver den kvindelige fiskesælger handsker på. Filmen er en lang hyldest til kreativitet og frihedsglæde, og dens menneskelige skildring af de alt andet end »rene« jihadister er samtidig en protest mod deres umenneskelighed.

7. »Mommy«

af Xavier Dolan

7. Den kun 26-årige fransk-canadiske instruktør Xavier Dolan har allerede fem kritikerroste spillefilm bag sig og har fintunet sin originale stil i endnu et mor/søn-portræt med »Mommy«. Filmen har de måske mindst indtagende hovedpersoner nogensinde, men ikke desto mindre ender man med at håbe det bedste for dem. En usædvanlig og moralsk opbyggelig film.

8. »Birdman or (The Unexpected Virtue of Ignorance)«

af Alejandro González Iñárritu

Så bliver det ikke mere meta end i denne film, hvor den tidligere Batman-skuespiller Michael Keaton spiller en afdanket superhelteskuespiller, der prøver at gøre comeback inden for den seriøse skuespilkunst. Resultatet er seriøs filmkunst, der tilfældigvis også er nonstop underholdende. En teknisk tour de force optaget i et ubrudt take med live underlægningsmusik leveret af en trommeslager, der performer mellem skuespillernes stak­åndede optrædener.

9. »Taxi Téhéran«

af Jafar Panahi

Jafar Panahi fortsætter med at trodse styret i Iran med sine hemmeligt optagede dissidentfilm, hvoraf »Taxi Téhéran« er den hidtil mest underholdende. Filmen består næppe udelukkende af dokumentariske optagelser (alle scener er optaget i en taxa, der har Panahi som chauffør), men netop dét gør den til en kildrende leg med fiktion og fakta.

10. »Inderst Inde«

af Pete Doctor

Bedst som man tror, at Pixar har opnået det sublime inden for animation med »Toy Story«-filmene, så overgår selskabet sig selv med den moderne dannelsesfilm »Inderst Inde«, der er en intenst frydefuld oplevelse. At blande melankoli med humor er Pixars speciale, og det er aldrig blevet gjort med større overskud end her, hvor man oplever en lille piges hverdagsliv inderst inde i hendes hoved, hvor forskellige sider af hendes personlighed har fået deres eget liv.