KATHMANDU: Alle i Nepal taler stadig om det. Hvor var du 25. april sidste år?
Da blev det bjergrige land ramt af et ødelæggende jordskælv, som kostede knap 9.000 mennesker livet og gjorde millioner hjemløse.
Her næsten et år efter bærer huse og de historiske templer i og omkring hovedstaden Kathmandu stadig præg af katastrofen, selv om det kan være svært at skelne, hvad der skyldes jordskælvet, og hvad der skyldes manglende vedligeholdelse.
14-årige Binishi Khatri Chetri fra Kathmandu husker tydeligt, hvor hun var lørdag 25. april sidste år. Hun var hjemme i familiens etplanshus i kvarteret Dhapasi Heights i den nordlige del af Kathmandu, da jordskælvet ramte klokken 11.56. Det blev efterfølgende målt til 7,8 på Richterskalaen og var dermed det kraftigste jordskælv i landet siden 1934.
»Det hele rystede, og jeg blev meget bange. Jeg var bange for, at vi skulle dø. Jeg stod i dørkarmen, som vi har lært. Da jordskælvet var overstået, løb vi ud af huset,« fortæller Binisha Khatri Chetri til Berlingske, der besøger familien i Kathmandu
Faderen, 59-årige Shambhu Ram Khatri Chetri, en tidligere faldskærmssoldat, var ikke hjemme, da jordskælvet ramte. Han var på arbejde som sikkerhedsvagt på en småkagefabrik syv kilometer væk. Efter et par timer nåede han hjem til resten af familien, der ud over 14-årige Bisnishi tæller moderen Menuka på 49 år og to ældre søstre Sumitra på 19 og Monita på 21.
Familien i Dhapasi Heights på en af Kathmandus utallige bakketoppe var heldig. Utallige familier blev splittet fra hinanden ved jordskælvet. Telefonnettet brød sammen, og i dagevis efter var det svært at komme i kontakt med hinanden.
Kirsten Geelan, der har været dansk ambassadør i Kathmandu siden august 2013, husker også tydeligt dagen:
»Jeg var i den centrale del af Kathmandu sammen med min mand og datter, som arbejdede på et børnehjem på daværende tidspunkt. Det var en uvirkelig fornemmelse. Fuglene fløj op umiddelbart inden jordskælvet, det blev overskyet og koldere og koldere,« husker Kirsten Geelan, der kom til den danske ambassade halvanden time efter jordskælvet.
»Der kom hurtigt en gruppe danskere, som var løbet fra deres hotel til ambassaden. Over de næste dage gav vi husly til mere end 100 mennesker. Samtidig arbejdede vi i døgndrift på at etablere kontakt til de mange danskere, der mentes at opholde sig i landet. Vi fik kontakt til alle. Det viste sig heldigvis, at der ikke var nogle danskere blandt de omkomne eller hårdt kvæstede,« siger Kirsten Geelan.
I ugerne efter jordskælvet var der utallige efterskælv, og mange nepalesere levede derfor udenfor af frygt for, at de ofte faldefærdige huse skulle bryde sammen. Men efterskælvene er langt fra ovre. Alene da Berlingske besøgte Kathmandu i februar i år, var der to efterskælv på 4,6 og 5,8 på Richterskalaen.
»Frygten for nye jordskælv er stor blandt nepaleserne. Der har været i hundredvis og ofte temmelig voldsomme efterskælv. Når de kommer, flygter folk ud af deres huse. Det sidder stadig i kroppen hos alle,« siger Kirsten Geelan.
Nepal bærer stadig meget præg af jordskælvet. De historiske templer i Kathmandu, Patan og Bhaktapur, som er på UNESCOS liste over verdenskulturarv, er stadig delvist ødelagt. Men det er ikke kun ved templerne, at genopbygningen er gået i stå.
»Der var en meget stor international støtte til Nepal og en kæmpe humanitær indsats lige efter jordskælvet. På donorkonferencen i juni måned blev der givet tilsagn om støtte i størrelsesordenen af 27 mia. kroner. Der var en optimisme at spore og tilfredshed over den humanitære indsats. Men så gik der politik i det,« siger ambassadør Kirsten Geelan.
Dan Hirslund, postdoc på Københavns Universitet, som netop nu opholder sig i Nepal, har fulgt den politiske magtkamp i Nepal om genopbygningen tæt.
»Det hele gik i stå på grund af de politiske partiers stridigheder omkring, hvem der skulle lede en magtfuld genopbygningsenhed, Nepal Reconstruction Authority. Først i november blev der fundet en egnet kandidat, og enheden er nu – næsten et år efter jordskælvet – gået i gang med at hyre personale og lave en ny – og mere omfattende – vurdering af de beramte områders behov,« siger Dan Hirslund.
Det er uklart præcis, hvor stor en del af de 27 mia. kroner, som verdenssamfundet har lovet Nepal til genopbygningen, der er blevet brugt. Men de bedste bud lyder på, at det kun er omkring ti procent af de lovede penge.
»Pengene er næsten ikke blevet brugt. Først her i løbet af de sidste par uger er regeringen begyndt at udbetale kontant erstatning til berørte familier. En af udfordringerne har været manglende opgørelser over landejerskab, som har været grundlaget for erstatninger samt usikkerhed om, hvem der har ret til hvilke beløb, da der er en masse komplicerede mellemregninger. En af de negative konsekvenser heraf har været, at folk ikke har turdet begynde at genopbygge selv, da de har fået at vide, at de ikke får erstatning medmindre deres tegninger og materialer bliver godkendt af regeringen,« siger Dan Hirslund.
I Dhapasi Heights tilhører familien Khatri Chetri dog den mere heldige del af befolkningen. Efter jordskælvet kunne familien ikke bo i sit gamle hus på grund af fare for nedstyrtning. Først boede de i telte, mens deres hjem nu udgøres af interimistiske skure, hvor deres ting og deres dyr, to geder, otte høns og en hund, har hjemme. Ved hjælp af en opsparing, et lån og faderen Shambhu Ram Khatri Chetris pension fra militæret har de haft penge til at rive det gamle hus ned og bygge et nyt hus på samme grund. De kan følge tæt med i byggeriet af de nye hus, mens de laver te over bål på en åben mark lige ved siden af.
David Smith fra Folkekirkens Nødhjælp i Kathmandu siger, at der trods alt er sket fremskridt i Nepal.
»Men mange folk lever stadig i midlertidige skure. Det har været frustrende, at regeringen har været meget langsom med at vise lederskab i landets krise og i genopbygningen. Der er stadig meget frustration og stor usikkerhed om situationen. Der er samtidig en meget stor risiko for, at mange af de lovede penge fra donorlandene aldrig kommer frem, da donorerne er trætte af at vente,« siger David Smith.
Andreas Hasman fra UNICEFs kontor i Kathmandu var også selv i den nepalesiske hovedstad, da jordskælvet ramte sidste år.
»Det er det mest forfærdelige, jeg nogensinde har oplevet. Det var som en torden, der kom rullende ind over bygningen, og man troede, at det hele ville falde sammen. Vi forholdt os roligt og så os omkring. Heldigvis var vi i en bygning, der ikke faldt sammen. Det var starten på en meget usikker tid i landet. Vi vidste ikke, hvad der var i vente. Ville der komme store sygdomsudbrud og politisk uro? Vi følte den usikkerhed, som hele landet var grebet af,« siger Andreas Hasman.
Udover de 9.000 omkomne blev 800.000 hjem ødelagt og mere end 3,5 mio. nepalesere hjemløse. Det svarer til mere end ti procent af befolkningen.
»Den første fase med umiddelbar nødhjælp gik godt, og vi hjalp blandt andet med at få rullet store vaccineprogrammer ud og genåbne hospitaler og klinikker. Siden er det gået mere langsomt. Der er ikke en positiv fornemmelse. Nepaleserne føler ikke, at det går den rigtige vej. Det er blevet klart, at institutionerne og den måde, som samfundet fungerer på, ikke altid er stærkt nok til at modstå sådanne kriser. Mange nepalesere kigger på mulighederne for at emigrere. De ser ikke Nepal som et sted med mange muligheder,« siger Andreas Hasman.
De politiske magtkampe om genopbygningen efter jordskælvet har nemlig langt fra været den eneste krise, der har ramt Nepal det seneste år. Politisk uro om en ny forfatning skabte en iskold stemning mellem regeringen i Kathmandu og den i Indien, som er den suverænt vigtigste handelspartner for Nepal. Vrede demonstranter blokerede grænsen totalt mellem Indien og Nepal fra september til februar. Det medførte mangel på brændstof og andre forsyninger, hvilket blandt andet viste sig meget konkret ved, at Kathmandus berygtede trafikkaos forsvandt i en periode.
»Resultatet af de voldsomme demonstrationer i området tæt på Indien har været, at det har været meget vanskeligt at få benzinforsyninger og gas til madlavning og en lang række andre forsyninger. Grænseovergangene har i perioder været lukkede, og da Nepal får langt størstedelen af sin import fra Indien, har der været mangel på mange ting. Det har også knebet med at få materialer til genopbygningsindsatsen,« siger ambassadør Kirsten Geelan.
I februar brød vrede moddemonstranter dog blokaderne, og der er siden kommet forsyninger til Nepal.
»Forsyningssituationen er på vej mod normalisering, men problemerne udestår fortsat. Utilfredsheden blandt store dele af befolkningen i grænseområderne med den nye nepalesiske forfatning har ikke ændret sig, og jeg tror ikke, at man kan udelukke, at utilfredsheden blusser op igen,« vurderer Kirsten Geelan.
Den fremtidige udvikling i Nepal kommer hun dog ikke til at følge på nærmeste hold. Den danske regering besluttede sidste år, at ambassaden i Nepal skal lukke. Derfor forlader Kirsten Geelan Kathmandu til efteråret.
»Vores nepalesiske og internationale partnere har beklaget beslutningen. Måske ikke så uforståeligt, da Danmark har været i Nepal i mere end 25 år. Jeg skal til Budapest som ambassadør til september. Men jeg kommer til at savne Nepal rigtig meget,« siger Kirsten Geelan, der dog ikke selv lukker og slukker for de danske aktiviteter:
»Vi er nu i gang med at udfase bistanden, og ambassaden vil lukke med udgangen af 2017. Det overordnede hensyn for os er at sikre bæredygtigheden i vores programmer. Vi står ved vores tilsagn, og vi agter at lukke projekterne på en ordentlig måde,« siger hun.
Hos Folkekirkens Nødhjælp ærgrer David Smith sig over den danske beslutning og fortæller, at det har skabt bekymring i Nepal:
»Vores partnere er bekymrede. Danmark har været en stærk og konsistent støtte af menneskerettigheder i Nepal. Det vil påvirke Danmarks muligheder for at tale med en stærk stemme om disse emner fremover. Danmark har været en ledende kraft i at hjælpe nepaleserne med god regeringsførelse,« siger David Smith.
Dan Hirslund fra Københavns Universitet kalder den danske beslutning for »sørgelig«:
»Danmarks langsigtede indsats i Nepal gennem mere en 25 år har været med til at sikre en drastisk stigning i antallet af børn, der kommer i skole, og gennem et bredt netværk af engagerede civilsamfundsorganisationer har den danske bistand været aktiv i styrkelsen af landbrugssektoren samt den nylige politiske transition mod mere inklusive demokratiske rettigheder. Det er derfor unægteligt sørgeligt, at Danmark trækker stikket på den generelle udviklingshjælp, da Nepal fortsat har gavn af støtte til at opbygge et robust og transparent statsapparat,« siger han.
Hos familien i Dhapasi Heights er det nye hus netop blevet velsignet i traditionel nepalesisk stil. Snart er familien klar til at flytte ind i det nye hus.
»Vi er kede af det og bange for, at der rammer et nyt jordskælv igen, og jeg er ked af, at jeg skal bo i disse skure med min familie. Derfor glæder vi os til at skulle flytte ind i det nye hus,« siger Shambhu Ram Khatri Chetri.