Det er et opgør med det hævdvundne princip om fortrolighed i skattesager, når skatteministeren fra onsdag vil give offentligheden muligheden for at tjekke, hvad virksomheder i Danmark betaler i selskabsskat.
Sådan lyder vurderingen fra to professorer i Jyllands-Posten.
- Der er risiko for, at de åbne skattelister vil være misvisende og i sig selv give næring til myter. Jeg tror, at et meget sandsynligt udfald er, at vi alle bliver forvirret på et højere plan, siger juraprofessor Rasmus K. Feldthusen fra Københavns Universitet.
Han peger på, at selskabsskatten ikke viser en virksomheds samlede bidrag til samfundet - eksempelvis medtager opgørelsen ikke de investeringer, som giver virksomheden et fradrag, men som samtidig skaber arbejdspladser.
Ifølge skatteprofessor Jan Pedersen fra Aarhus Universitet er de åbne skattelister signalpolitik.
- Virksomheder kan blive hængt ud på et uretfærdigt grundlag, for der kan være mange årsager til ikke at betale skat. For eksempel at virksomheden ikke tjener penge. Desuden er det idiotisk kun at fokusere på selskabsskatten, for det er svært at udlede noget af den, forklarer han.
Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) mener dog, at initiativet vil betyde, at der kommer flere skattekroner i statskassen. Han afviser samtidig, at det vil afspore debatten.
- Folk ved udmærket godt, at selskabsskatten kun er en del af det samlede billede, siger han til Jyllands-Posten.
I sommer beskrev Berlingske Nyhedsbureau på baggrund af en undersøgelse fra den borgerlige tænketank Cepos, at lidt over halvdelen af de adspurgte danskere bakker op om at gøre virksomheders skatteoplysninger offentlige.