800 grise døde lørdag i en brand på en stor grisefarm på Store Ladegårdsvej i Sorø. Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Politi og brandvæsen blev kaldt ud til branden lørdag eftermiddag klokken 16.24. Men omkring 100 søer og 700 smågrise stod altså ikke til at redde.

»500 søer med smågrise har overlevet,« siger vagtchef Ehm Christensen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Branden er helt slukket.

BNB