REYKJAVIK: Selvom det blev en syngende lussing på 5-2 i kvartfinalen mod Frankrig søndag aften, er islændingene stadig ekstremt stolte af ”deres drenge”. Det stod klart allerede efter slutfløjtet søndag, og det bliver endnu mere tydeligt, når landsholdet ankommet til den islandske hovedstad Reykjavik mandag aften, hvor de vil blive modtaget som helte.

For godt nok er slutrunden forbi for islændingenes vedkommende, men successen har været så massiv, at den også i fremtiden vil gavne miniput-nationen.

Berlingske har allieret sig med en nyhedsredaktør, en professor i moderne islandsk politik og samfund og en lektor i islandsk identitet for at finde ud af, hvordan fodboldeventyret fremadrettet påvirker Island.

1. Et nyt fællesskab

Islændingene er traditionelt meget individuelt folkefærd. De er vant til at klare tingene selv, og arbejder sjældent sammen med mindre, de bliver tvunget til det, fortæller professor i statskundskab ved University of Iceland, Olafur Hardarson. Han bor i Reykjavik og beskæftiger sig med det moderne islandske samfund.

2. Slut med negativ omtale

Først var der finanskrisen i 2008, der nærmest væltede Island omkuld. Så vulkanen Eyjafjallajökull, der gik i udbrud og sendte en 17 km høj askesky ud over det europæiske luftrum og lammede flytrafikken. Og senest Panama Papers-skandalen, der tidligere på året afslørede islandske politikeres magtmisbrug.
Island har – til befolkningens store frustration – i mange år været negativt omtalt i medier verden over. Men de seneste uger har været helt anderledes.
Heldigvis. For islændinge er – skal man tro forskere i islandsk kultur og mentalitet – særligt fintfølende, når det gælder, andre folks opfattelse af dem.

3. Opgør med den politiske mistillid

Mistilliden til politikerne kulminerede i årene efter finanskrisen, og dukkede igen op til overfladen med skandalen omkring Panama Papers, som både den daværende statsminister og præsident var involveret i.
I forrige uge havde islændingene derfor præsidentvalg, hvor historikeren Gudni Johannesson blev valgt. Han er ikke politiker, men professor, og valget af ham bliver af mange set, som det klassiske politiske system.
Det blev tydeligt under kvartfinalen søndag, hvor den nyvalgte præsident, som tiltræder 1. August, var at finde på stadion. Han stod blandt publikum - blandt folket – i stedet for at sidde i en af VIP-logerne. Et godt tegn, der vidner om et politisk skifte og en ny politisk æra, hvis man spørger islændinge.

4. Farvel til vikingerollen

Islændingene har et ambivalent forhold til deres fortid som vikinger. Godt nok dyrker de selve fortællingen og historien, men på samme tid er det for mange islændinge essentielt at lægge afstand til de vaner, der kendetegnede vikingerne så som vold, konflikt og hævntørst.
”Derfor har det også været centralt for islændingene, at de fans, der har været på de franske stadions for at støtte holdet, ikke har opført sig som hooligans. De har gjort meget ud af at opføre sig ordentligt og civiliseret, fortæller lektor i etnologi ved University of Iceland Kristinn Schram, der har speciale i islandsk identitet og mentalitet.

5. Flere unge vil kaste sig over sporten

Fodbold var en populær sport blandt Islands drenge og piger allerede inden EM, men den popularitet vil højst sandsynligt kun vokse de næste år.
Det har islændingene allerede under slutrunden set de første tegn på, da det er blevet en populær leg blandt øens unge at lege, at de er spillerne, og at klippe billeder af landsholdet ud fra aviserne.

6. Turismen vil boome igen

Landsholdets succes har langt fra kun sat fokus på de islandske fodboldspillere, men også generelt på den lille vulkanø.
Islændingene og deres særegne miniput-ø er blevet besøgt og beskrevet, ikke bare af danske medier, men af medier fra hele verden – alt fra Mexico til Japan har reporteret fra Island under slutrunden.
Og spørger man på turistkontoret i hovedstaden, så er de allerede begyndt at få flere henvendelser fra nær og fjern fra folk, der er blevet opmærksomme på landet via EM. Derfor har man allerede nu hyret to ekstra ansatte, så der i år er seks personer til at bestyre kontoret i stedet for de normale fire.
I 2014 besøgte 1 million turister Island, og gjorde dermed turisme til den største eksport indtægt.

7. Fodboldkulturen vil blomstre på landet

Med de fine resultater i slutrunden følger også en stor sum penge til islandsk fodbold. Det vil gavne både det islandske fodboldforbund, men også klubberne især på landet, som kan skabe endnu bedre miljøer omkring klubberne. Det er i hvert fald forhåbningen blandt mange islændinge.
”Før var der en hel del islændinge, der gik op i fodbold, men nu har næsten alle fået smag for sporten,” fortæller Kjartan Njaisson, der er nyhedsredaktør på den islandske tv-station Channel 2 News.


Ifølge tv-stationens opgørelser var 90 procent af øens fjernsyn tunet ind på 1/8-finalen mod England i sidste uge, og 10 procent af befolkningen var inden den kamp draget til Frankrig for at heppe på holdet.

8. Større opmærksomhed til kvinderne

Faktisk var det islandske kvindelandshold i fodbold før ude end mændene til at kvalificere sig til EM. Det gjorde de allerede i 2007 i Finland, fortæller Olafur Hardarson, der selv drog til Finland med sin familie for at se flere af kampene.
Ligesom i Danmark er fokus dog langt mindre på den kvindelige fodboldliga end på den mandlige, men også det kan ændre sig efter sommerens EM-succes.
For fodboldinteressen er generelt forhøjet og den eufori, der gennemsyrer befolkningen i øjeblikket, kan ifølge professor Olafur Hardarson, meget vel få flere til at engagere sig, når kvindeholdet spiller slutrunde-kampe i Holland i 2017.