76-årig enke mistede fem millioner til omstridt fallent

Kort efter sin mands død overlod Lise Brandt provenuet fra et hussalg til fallenten Mikael Stakemann. To år efter var en formue på fem mio. kr. væk.

Den i dag 76-årige enke har nu sammen med otte andre kreditorer meldt den to gange konkursramte Mikael Stakemann til politiet.

Som Berlingske afslørede i sidste uge, skylder Mikael Stakemann sine kreditorer i alt 43 mio. kr. Det er i hvert fald det tab, som kurator Henrik Sjørslev har opgjort i konkursboet, som Berlingske har haft indsigt i. Selv hævder Mikael Stakemann, at han højst skylder et par hundrede tusinde.

Konkurssagen indeholder adskillige kulørte elementer, herunder en bankboks i Jyske Bank med en lottogevinst på over seks mio. kr., som er forsvundet til Luxembourg, og en båndlagt arv på et tilsvarende beløb, som kurator har mistanke om, at Mikael Stakemann har haft adgang til trods båndlæggelsen – hvilket Stakemann nægter.

Mikael Stakemann, som stammer fra advokat-dynastiet Stakemann, har været erklæret konkurs to gange – første gang i 2007 og anden gang i 2016. Mikael Stakemann har bl.a. beskæftiget sig med valutaspekulation og restsalg af lejligheder. Hans største kreditor er Nykredit, men en række privatpersoner, herunder Stakemanns egne venner og familiemedlemmer, har ligesom Lise Brandt betroet ham at forvalte deres formue.

Lise Brandts historie startede, da hendes mand døde, og hun blev nødt til at sælge huset, som indbragte et provenu på fem mio. kr. På sin søsters råd overlod Lise Brandt sin formue til Mikael Stakemann. »Ring til Miki, det ved han jo alt om! Også om hvilken bank der vil være passende for dig. Miki er en hædersmand,« sagde søsteren, som dengang var svigermor til Stakemann og selv havde betroet ham sin arv.

»Da jeg så ringede til Mikael, så siger han: Jamen, ved du hvad, jeg vil da gerne tage mig af de penge, for det gør jeg i forvejen for så mange i familien,« fortæller Lise Brandt, for hvem netop familierelationen var betryggende.

»Det passede mig godt, at de havde sådan en tillid til ham, for så skulle jeg ikke bekymre mig om det. Flere gange blev han nævnt som værende en hædersmand,« siger Lise Brandt.

Uigennemskuelige transaktioner

Af en domsudskrift fra Københavns Byret fremgår det, at Lise Brandt i 2008 gav Mikael Stakemann fuldmagt til at disponere over hendes midler. Formuen blev placeret i Amagerbanken, der klassificerede hendes risikoprofil som moderat. Men Mikael Stakemann investerede bl.a. hendes penge i uigennemskuelige terminskontrakter vedrørende valuta med høj risiko – så høj, at kunden risikerer at tabe mere end det investerede beløb.

Ifølge Mikael Stakemann var Lise Brandt klar over, hvad hun gik ind til: »Hun og andre kreditorer gav mig fuldmagter til at køre valutaforretninger, og alle vidste udtrykkeligt, hvad de gik ind til,« siger Mikael Stakemann, som i byretten afviste, at Lise Brandt skulle have fremført, at hun ikke ville investere i risikofyldte papirer og positioner.

Dette modsiges af Lise Brandts bror, Per Lyngsie, som har udfærdiget en oversigt over Mikael Stakemanns mange transaktioner i Amagerbanken. Han forklarer, at det var umuligt for søsteren at følge med. Der skete mange store overførsler i ulogiske mønstre til danske og udenlandske konti.

Lise Brandt forstod heller ikke noget, da der begyndte at dumpe en masse dokumenter ind i hendes postkasse. Det blev efterhånden til to fyldte ringbind, og da hun undrede sig over nogle meget store tal i notaerne, spurgte hun Mikael Stakemann til råds. »Han fortalte, at der var tale om noget rent skatteteknisk, som jeg ikke behøvede at tage mig af,« siger hun til Berlingske.

På et tidligt tidspunkt flyttede Mikael Stakemann over to mio. kr. af Lise Brandts penge til sin egen konto i Eik Bank. I 2009 advarede hendes revisor hende om store tab, som i 2010 nåede op over to mio. kr., og i 2011 opgjorde Mikael Stakemanns egen revisor Lise Brandts tab til 3,6 mio. kr.

Lise Brandt fortæller i dag, hvordan hun kontaktede Mikael Stakemann for at få sine penge igen. Men det kunne ikke lade sig gøre, for han oplyste, at pengene stod på to konti i Schweiz med et års opsigelse.

Lise Brandts tvillingebror, Per Lyngsie, forsøgte på det tidspunkt at hjælpe sin søster og fortæller, hvordan Mikael Stakemann gang på gang i forløbet afværgede spørgsmål. »Enten var han i Kongens Have og først kunne komme til sin computer senere, eller også var det ikke muligt at få kontoudtog fra banker i Schweiz,« siger Per Lyngsie.

Lise Brandt konfronterede Mikael Stakemann flere gange. En gang har hun broren med.

»Mikael Stakemann viste os rundt i sin dyre lejlighed og talte om verdenssituationen oven på den finansielle krise, men da vi så kom til realiteterne, så lå papirerne hos hans revisor, som tilfældigvis havde sommerferie. Sådan var han altid klar til at afværge, og under indtryk af den venskabelige atmosfære tænkte vi ikke på at sige »nå, men lad os så få de papirer om f.eks. 14 dage«,« siger Per Lyngsie.

Sagen for retten

Da det stod klart, at Lise Brandt havde mistet sin formue, stævnede hun Mikael Stakemann med krav om tilbagebetaling af fem mio. kr. Københavns Byret pålagde i 2014 Mikael Stakemann at tilbagebetale 2,1 mio. kr. af hendes penge, som han havde overført til sin egen konto i Eik Bank. Men Lise Brandt fik ikke medhold i, at Stakemann skulle dække resten af hendes tab, da hun selv havde givet ham lov til at håndtere pengene og var bekendt med pengenes placering.

Både Lise Brandt og Mikael Stakemann ankede dommen, men endte med at indgå et forlig om, at Mikael Stakemann skulle betale Lise Brandt 2,1 mio. kr. Men hun har dog aldrig set noget til millionerne.

Lise Brandt har opgjort sit krav over for Mikael Stakemann til syv mio. kr. – de fem mio. kr., hun forlangte ved retssagen, tillagt procesrenter og omkostninger. Dette er ifølge Mikael Stakemann et eksempel på, at kravene mod ham er pustet op. »Lise Brandt har ikke respekteret rettens afgørelse,« siger han til Berlingske.

Mikael Stakemann påstod forleden over for redaktionen, at et krav fra Nykredit mod ham på 20 mio. kr. er forældet. Stakemann overser dog her, at forældelsesfrister afbrydes i tilfælde af konkurs, og han er som nævnt erklæret konkurs to gange i 2007 og 2016.

I 2016 gik det op for Lise Brandt, at der var andre kreditorer i samme situation som hende. En af de andre kreditorers advokat Mikkel Holm Nielsen udarbejdede i 2017 en politianmeldelse til Københavns Politi.

»Ulrik Mikael Stakemann har overfor en række personer (…) ageret som investeringsrådgiver med store tab til følge for mine klienter (vi taler om over 20 mio. kr. over årene). Det er min opfattelse, at Ulrik Mikael Stakemann i den måde, han har rådgivet og investeret midlerne, har gjort sig skyldig i bedrageri og/eller underslæb samt i visse tilfælde dokumentfalsk,« skriver Mikkel Holm Nielsen i anmeldelsen.

Berlingske har konfronteret Mikael Stakemann med politianmeldelsen, som han ikke kender til og står uforstående over for.