Bornholmerne på havnen i Svaneke blev tirsdag eftermiddag revet ud af sommerdøsen, da en 72-årig mand på en elscooter pludselig kørte ud over kajkanten og endte i havnen.
Det fortæller vagtchef ved Bornholms Politi Jan Hansen.
»Han kørte ud over kajkanten på elscooteren, fortæller Jan Hansen, der også fortæller, at manden forinden havde kørt en smule usikkert rundt.«
Ulykken skete klokken 16.23. En borger hoppede herefter i havnen for at komme manden til undsætning, og beredskabet kom også til stedet.
»Så blev han reddet op af redningsberedskabet og en borger, der hoppede i vandet til ham,« siger Jan Hansen.
Mandens tilstand er alvorlig. Han ligger nu på Bornholms Hospital i koma. Han overføres muligvis til Rigshospitalet.
Det er uvist, hvad der fik manden til at køre i havnen.
/ritzau/