1891 Danmarks første lov om alderspension indføres, og pensionsalderen sættes til 60 år. Pensionen kaldes for alderdomsunderstøttelse til 'værdigt trængende', og er derfor skønsmæssig og individuel.
1922 Alle ældre får ret til alderspension via den nye aldersrentelov. Aldersrenten var et fast, indtægtsreguleret beløb, og der er ikke længere individuelt skøn til grund for pensionen. Pensionen aftrappes efter indtægt. Pensionsalderen er nu 65 år.
1957 Aldersrenten skifter navn til folkepension. Alle sikres en mindstepension og pensionsalderen hæves til 67 år. Alle kan derfor nu få adgang til folkepensionens mindstebeløb uden hensyn til modtagerens økonomiske forhold.
1964 Folketinget vedtager ATP. Folketinget anser det for nødvendigt at supplere folkepensionen med en opsparing.
1970 Alle, der opfylder alderskravet, kan nu få adgang til folkepensionens fulde grundbeløb. Til pensionister med ingen eller kun beskeden indtægt blev der ydet et pensionstillæg.
1979 Efterlønnen indføres. Den har to formål: Dels ønsker man at give ældre nedslidte arbejdere mulighed for at trække sig tilbage før folkepensionsalderen, dels skulle de ældres tidligere tilbagetrækning skabe plads til unge, da der var høj ungdomsarbejdsløshed. Ordningen toppede i 2001 med 186.000 efterlønsmodtagere.
1984 Pensionsreform samler invalidpension, førtidig folkepension og enkepension under et: Førtidspension.
1992 og 1995 og 1998 ATP-loven justeres. Det betyder blandt andet, at flere grupper af ledige bliver medlemmer. ATP spiller en væsentlig rolle i det danske pensionssystem, da halvdelen af alle pensionister i Danmark alene har indtægter fra folkepensionen og ATP. I alt 4,8 mio. danskere er med i ATP, og der bliver i dag ubbetalt ATP til over 900.000 pensionister.
1998 Regeringen opretter DMP - Den Midletidige Pensionsopsparing. Alle får trukket 1% af lønnen til DMP.
1999 Alderskriteriet for folkepension blev i 1999 ændret fra 67 år til 65 år for persober, der er født 30.09.1939.
2006 Velfærdsaftalen indgåes med den daværende regering (venstre og Konservative) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Aftalen indebærer 'senere tilbagetrænkning fra arbejdsmarkedet' og gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder. Her beslutter man at indeksere aldersgrænsen i tilbagetrækningssysteme, så den er afhængig af levetiden. Desuden hvis levetiden ikke ændres, så vil pensionsalderen fortsat være 67 år. Det blev besluttet at ændringerne skal ske med 15 års varsel.
Kilder: Danmarks Statistik, Den Store Danske, Borger.dk