Den brand, der siden torsdag har hærget den spanske solkyst omkring Malaga, har sendt omkring 5.000 mennesker på flugt, som flammerne nærmer sig beboelsesområder.
En person er blevet dræbt, og fem personer er kommet til skade på grund af branden.
Den hidtil eneste dødsoffer blev fundet i et skur, som var bukket under for flammerne i byen Ojen, hvor det frygtes, at endnu en person er omkommet. Men det er endnu ikke be- eller afkræftet. Ojen er et af de værst ramte steder, og hele er blevet evakueret.
I alt er seks kommuner i provinsen Malaga hærget af skovbranden.
Myndighederne kæmper for at få branden slået ned, inden den breder sig yderligere, og militæret er sat ind for at assistere. Myndighederne kaster blandt andet store mængder vand ned fra brandslukningsfly.
En tør sommer, høje temperaturer og gunstige vindforhold giver flammerne optimale forhold.
Den politiske leder i regionen Andalusien, Jose Antonio Griñan, har tidligere fortalt, at branden kan være påsat, og at politiet er sat på sagen.