Den idylliske
Hvad: Café Gerlóczy
Hvor: Gerlóczy utca 1
Mange Budapest-besøgende vælger at indtage dagens første måltid på kvalitetsstemplede, men turistbefærdede guidebogsklassikere som Gerbeaud eller New York Café.
På Café Gerlóczy finder man en anden idyl.
I ly af den summende shoppinggade Vaci utca ligger byens bedste café. På et ovalformet fortovsstykke står de runde borde tæt under elmetræets grene, der danner en livagtig markise mellem gæsterne og den milde formiddagssol. Og der er fyldt på caféen, selv om klokken kun lige har passeret 10. Ved ét bord bladrer en ældre herre i den ugentlige Figyelő-weekendavis, mens han slubrer sin kaffe, ved et andet bord lader et yngre par hinandens fingre være for en stund, mens brunchen bliver serveret.
Den er både uimodståelig og billig og består af müsli-mikset yoghurt, hjemmelavet ungarsk paté, sprøde kolbász-pølseskiver og nybagt brød. Og så justeres den uge efter uge, så gæsterne overraskes, hvis de kommer igen.
Bygningen over Gerlóczy er fra 1878 og har tidligere huset noget så uromantisk som en bank. Det er fortid. I dag er etagerne ovenfor indrettet som et fint boutique-hotel med franske altaner, og atmosfæren omkring fortovspladsen gør det tydeligt, hvorfor Steven Spielberg valgte netop dette sted som location, da han i 2005 skulle optage scenerne fra en parisisk café til filmen »München«.
Gerlóczy serverer også frokost og aftensmad, men jo tidligere på dagen man indfinder sig, jo mere fredfyldt er stemningen under elmetræet.
Den traditionelle
Hvad: Hunyadi Étterem
Hvor: Hunyadi János út 17
Man behøver faktisk ikke at kende den nøjagtige adresse på kroenHunyadi. Når man står nedenfor kabelbanen på vestsiden af kædebroen Széchenyi Lánchíd fanger en duft af stærk paprika næsens opmærksomhed, og traver man lidt op ad det skrånende middelalderstræde i retning mod Slotsbjerget, ender man lige dér, hvor duften kommer fra.
Hunyadi er en traditionel og familiedrevet kro, der leverer akkurat den oplevelse af gastronomisk autenticitet, som mange turister ofte leder efter i storbyer. Sådan et sted, der kun tager imod kontanter, og hvor ingredienserne i maden matcher de stolte farver i det ungarske flag (rød paprika, masser af hvidløg og grønne ærter).
Med et gæstfrit »sziasztok« byder brødrene Zoltán og Róbert Balázs velkommen i deres gullige hule, klar til at præsentere gæsterne for deres klassiske fortolkning af det traditionelle ungarske køkken.
Skal man følge kutymen, bør man komme her midt på dagen, som er tidspunktet for ungarernes varme hovedmåltid. Begynd naturligvis med den uforglemmelige gulyásleves (gullasch-suppe) – nok den stærkeste i byen – og lyt så nøje efter, når tjener Róbert gebrokkent, men indlevende forklarer, hvordan Tokaji-dressingen giver essentiel smag til den grillede foie gras.
En hovedret koster blot 50 kroner, og en lokal Dreher-pilsner er også billig, så der burde være råd til en taxa hjem til hotellet, hvis nu denne mættende, autentiske frokost skulle kræve en efterfølgende middagslur.
{embedded type="node/linkbox" id="22696881"}
Den moderne
Hvad: Bock Bisztró
Hvor: Erzsébet körút 43-49
Med samme intensitet, som der hældes rødvin i glassene, er prisbelønningerne og de positive omtaler skyllet ned over Bock Bisztró i det seneste årti. Og med rette. Mesterkokken Lajos Bíró og vinguruen József Bock er om nogen lykkedes med at bringe den ungarske gastronomi ind i det nye årtusinde.
Stedet er også moderne. Og var det ikke for den grimasseglade, Ole Thestrup-lignende harmonikamand László i hjørnet, der varsomt lader tonerne valse i takt med lydniveauet ved bordene, kunne man tro, man var andetsteds end Ungarn.
Men så snart der kommer noget på bordet, forstummer al tvivl. Der er flere end 100 ungarske vine at vælge mellem nogle med priser på op til 1.000 kroner flasken, så det er godt, at restaurantens kvikke tjenere kan bistå i valget. Bocks egen Cuvée fra 2008 (godt 250 kroner flasken) viser sig ideel til det indbagte andelår, som er en lokal specialitet blandt dusinet af hovedretter i prislejet 100-175 kroner.
Bock Bisztrós succes med ungarsk gourmet og elegante druer udvides i disse år. På den modsatte side af floden dukkede en søsterrestaurant op sidste år, og året forinden kulminerede et dansk-ungarsk samarbejde med åbningen af en filial på Østerbro (sidstnævnte er dog pt. på jagt efter nye lokaler).
Afsluttende opfordring skal lyde: Reservér bord på Bock Bisztró mindst et par dage i forvejen.
Den monarkiske
Hvad: Pierrot
Hvor: Fortuna utca 14
Beliggende i hvad der tilbage i 1400-tallet var et lokalt bageri, har restauranten Pierrot gennem tre årtier manifesteret sig som en af Budapests mest anerkendte. Og med en plads i Michelin- og Gault Millau-guiderne er påskønnelsen dokumenteret. Prisen er højere end de fleste steder i byen, men 300 kroner for en tre-retters menu er bestemt ikke ubærligt.
Konceptet er at servere mad i stil med den, de østrig-ungarske monarker mættede sig i før verdenskrigene. Denne kulinariske idérigdom kommer til udtryk i fantasifulde anretninger som en ungarsk gåselever-trilogi og Mulard-andebryst med hytteost og champignon-gnocchi. Der er næsten en tjener til hvert bord, så forvent høj service – og tag dit pæne tøj på, hvis du vil passe ind blandt de øvrige gæster.
Man er en anelse afsides på den brostensbelagte Fortuna utca, men alligevel ikke fjernt fra de mange historiske attraktioner på Buda-siden af Donau. Denne tilbagetrukne placering kombineret med den udsøgte smag har fået mange kendte til at besøge Pierrot, og det siges, at hverken Robert De Niro eller Jeremy Irons gik skuffede herfra.
I gårdhaven bag den middelalderlige bygning i nummer 14 pipper fuglene solen ned, mens der indenfor under den rustikke loftshvælving lægges baggrundsmusik til middagen af en diskret spillende pianist.
Følg herligheden op med en romantisk gåtur langs Kongeslottets kærlighedssti.
Den alternative
Hvad: Szimpla Kert
Hvor: Kazinczy utca 14
Egentlig er denne pionerende ruinbar ikke et decideret spisested. Ifølge Lonely Planet er Szimpla Kert en af verdens bedste barer, og drinks er da også, hvad der oftest bestilles i denne hippe grotte, som strækker sig langt ind bag den forfaldne graffiti-facade i Kazinczy utca.
Men stedet har såmænd også et spisekort. Og det er absolut værd at sætte tænderne i en sprød töki poppos (ungarsk pizza) eller en krydret lecsó-gryderet, mens man siddende i en overskåret Trabant fra 1961 lader de øvrige sanser få frit løb i Szimplas psykedeliske springvand af kreativitet.
En sort-hvid stumfilm flimrer på den ene væg, på den anden væg hænger et juletræ. På scenen bagerst i lokalet mikser en purung sigøjnerduo tværfløjte og Telecaster, mens et nysgerrigt amerikansk ægtepar bestiller to pálinka-shots hos den goth-agtige bartender.
Szimpla er peoplewatching for alle pengene.
Idéen med såkaldte ruinbarer tog fart for 11 år siden, da en gruppe unge etablerede Szimpla Kert i en forladt fabrik. Siden har medier verden over beskrevet det alternative fænomen, og lignende barer er skudt op i Berlin, Barcelona og andre steder i Budapest.
Den oprindelige tanke var, at alle er velkomne – også det spisende folk – hvilket man endnu prioriterer højt på Szimpla samt på de nærliggende ruinbarer Köleves og Lokal, som ligeledes kan anbefales, hvis man lyster en billig madoplevelse i kulørte boheme-omgivelser.