Søndag aften mødtes alle ni partiledere i et Røde Kors-lager i København, hvor TV2 havde arrangeret en times tv-debat med titlen »Flygtningekaos - hvad nu Danmark?«.
Gik du glip af debatten, så har Politiko.dk samlet fem nedslag:
1. Er vi stadig i valgkamp?
Fokus for debatten var, hvordan Danmark skal håndtere strømmen af flygtninge og migranter, der kommer her til landet - altså et forsøg på at finde de politiske løsninger, som i den forgangne uge er blevet efterlyst af politiet, fagfolk og ikke mindst på de sociale medier af helt almindelige danskere.
Men da partilederne tørnede sammen i debatten, sad mange tv-seere muligvis og tænkte lige præcis det, som den radikale formand Morten Østergaard formulerede:
»Det her bliver jo hurtigt et ekko af valgkampen,« lød det, og få sekunder efter gik R-formanden så selv i gang med at kritisere boligjobordningen.
{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}
Og det var tydeligt igennem debatten, at egne politiske mærkesager og budskaber gang på gang blev serveret foran de rullende tv-kameraer.
Således nåede DFs formand, Kristian Thulesen Dahl, eksempelvis at opfordre danskerne til at stemme nej til folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december, og Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen brugte en stor portion af sin taletid på at konstatere, hvordan både den tidligere og nuværende regering har oprustet for at gøre Danmark uattraktiv for flygtninge.
2. Flere problemer end løsninger på bordet
Alle partiledere var sådan set enige et langt stykke hen ad vejen - der skal politiske løsninger til, der er brug for en fælleseuropæisk respons, og det er ikke nok at »symptom-behandle« - altså at tage hånd om flygtningene, der allerede er kommet til Europa - det langsigtede perspektiv skal også med.
Men så langt så godt.
Konkrete bud på løsninger i forhold til den akutte strøm af flygtninge, der kommer ind over grænsen, Danmarks position i EU, ikke mindst i lyset af vores retsforbehold, overholdelsen af Dublin-reglerne osv. skortede det på.
Til gengæld var politikerne ikke blege for at pege på yderligere problemstillinger og udfordringer i den aktuelle situation.
Som DF-formand Kristian Thulesen Dahl blandt andet anførte: Hvis en EU-kvotefordeling bliver en realitet, hvordan skal det så lykkes at føre den ud i livet, når de senere dage tydeligt har vist, at flygtningene selv har en meget klar forestilling om, hvor de gerne vil hen?
3. Antallet af flygtninge betyder noget
Ud af de flere tusinde mennesker, der siden sidste søndag er kommet ind over Danmarks grænser, var det søndag aften 843 af dem, der havde søgt asyl i Danmark. Det fastslog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Og flere partiledere slog fast, at netop antallet af flygtninge, som Danmark byder velkommen, har en betydning.
»Det er ikke ligegyldigt, hvor mange der kommer hertil,« sagde S-formand Mette Frederiksen, der henviste til, at Danmark skal kunne følge med i forhold til integrationen af de mange mennesker efterfølgende.
Og mens Alternativets formand, Uffe Elbæk, mente, at det var upassende at tale om integrationsindsats, når Europa står over for en akut humanitær katastrofe, lød der lignende toner fra SF-formand Pia Olsen Dyhr:
»Når vi tager flygtninge ind, så koster det jo penge, som vi må tage fra den danske velfærd. Så det er derfor, at antallet betyder noget,« sagde hun og meldte klar og kontant ud, at SF mener, at Danmark skal tage 3.000 flygtninge.
4. 0 betyder ikke 0
For få dage siden slog udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) fast, at Danmark skal tage 0 af de ca. 160.000 flygtninge, som EU Kommissionen gerne vil fordele mellem medlemslandene med en kvoteordning.
Men helt så bogstaveligt skal udmeldingen ikke forstås, lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen:
»Når vi siger, at vi skal tage 0 af de 160.000, så er det fordi, vi ikke ønsker, at Danmark skal være en del af et kvotesystem. Betyder det så, at vi ikke lukker nogen ind? Nej, det gør det ikke.«
Han slog også fast, at det ikke er en løsning blot at lukke Danmarks grænser:
»Vi skal ikke ty til lette løsninger. Vi kan ikke bare lukke grænserne ned og sende folk tilbage til Tyskland,« sagde han.
5. To statsministerkandidater - samme budskab
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har i de seneste dage måttet lægge ryg til en del kritik - ikke mindst fra det store oppositionsparti, Socialdemokraterne, der blandt andet har efterlyst en »statsminister, der siger klart, hvad vi skal gøre«.
Men under debatten søndag var det for de fleste tv-seere muligvis lidt uklart, hvor den store forskel ligger på Socialdemokraterne og den V-ledede regering.
»Danmark har taget ansvaret på sig. Vi er ikke et land, der vender ryggen til,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen til TV 2 forud for debatten.
Og også S-formand Mette Frederiksen slog fast, at Danmark ikke har noget at skamme sig over:
»Det er ikke dårligt at være flygtning i Danmark. Danskerne har ingen grund til at være pinligt berørte over den indsats, vi har i dag,« sagde hun.
Og ligesom statsministeren slog fast, at Danmark ikke skal tilslutte sig en eventuel Bruxelles-bestemt kvoteordning, men naturligvis deltage i en fælleseuropæisk løsning, lød lignende toner fra S-formanden.
»Jeg er imod kvoter bestemt i Bruxelles, men vi skal løfte vores del af ansvaret,« sagde hun.