Hvad er problemet ved andelsboligpriserne?
Det er svært at fastsætte værdien på andelsboligforeningers ejendomme. Mens ejerboliger bliver handlet til markedsprisen - altså hvad køber og sælger kan blive enige om - gælder der andre regler for andelsboligejendomme. Til at fastsætte værdien kan andelsboligforeningen enten bruge anskaffelsesprisen, den offentlige vurdering eller en vurdering fra en valuar, som er en særligt uddannet ejendomsmægler. Problemet er, at hverken anskaffelsesprisen eller den offentlige vurdering som regel er tidssvarende. Valuarvurderinger kan til gengæld svinge voldsomt i værdifastsættelsen.
Hvorfor kan valuarvurderingerne svinge så meget?
Dels fordi vurderingerne i høj grad baseres på skøn. Dels fordi valuarerne er uenige om, hvordan vurderingsreglerne skal tolkes.
Del: