FRANKRIG: 45 af de i alt 148 omkomne personer ved flystyrtet i de franske alper formodes at stamme fra Spanien.
I hvert fald har Spaniens vicepræsident, Soraya Sainz de Santa María, bekræftet over for TVE, at 45 af passagererne »har spanske efternavne«.
Flyet var på vej fra Barcelona til Düsseldorf, da det forsvandt fra radaren over de franske alper mellem byerne Digne og Barcelonette.
Den franske transportminister bekræfter over for flere internationale medier, at samtlige 142 passagerer og seks besætningsmedlemmer er omkommet ved ulykken. Det er fortsat uklart, hvad der har forårsaget flystyrtet, men Hollande oplyser, at flyets ene sorte boks er blevet fundet, ligesom man »har sikret« ulykkesstedet.
BNB
Del: