12.000 løbere og 24.000 løbesko i alle regnbuens farver passerede mellem klokken 9.30-09.45 startlinjen til Nykredit Copenhagen Maraton. Ja, selv en mand iklædt et tyrekostume buldrede derudaf. De tilmeldte skal ud og presse deres kroppe til det yderste. Nogle løberes ansigter udstråler glæde, andre angst, helt tredje klapper ud mod de mange tilskuere i takt til popstjernen Pinks hit ”get this party started”, der pumper ud af målområdets højtalere.

I de kommende timer vil nogle løbere nyde turen, andre vil møde muren.

Det er 33. gang Copenhagen Maraton afholdes, og det er en kæmpe event. 1200 frivillige arbejder rundt omkring på ruten, for at få eventen til at klappe, præcis som de tusindvis af københavnske tilskuere rundt omkring på ruten.

Ruten starter på Islands Brytte, går gennem Vesterbro, City, Nørrebro, Østerbro for til sidst at slutte på Islands Brygge igen. Motorerne må bøje sig for motionisterne i dag. Selv om der er lavet trafiksluser til biler rundt omkring i København, så må bilister forvente køer og forsinkelser.