10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 1… ”and lift off,” sagde BBC-kommentatoren i dag, der fulgte opsendelsen af SpaceX’ Falcon-raketten ved Cape Canaveral Air Force Station i Florida. Måske bør Falcon, der oversat til dansk betyder ”falk”, tage navneforandring, for den er ikke helt flyvefærdig endnu. Kort efter måtte kommentatoren nemlig antiklimatisk tilføje: ”Cut-off... lift off did not occur!”

Raketten skulle være det første privatejede rumfartøj til at forsyne International Space Station (ISS) med forsyninger. Efter den fejlede opsendelse er næste affyring udskudt til onsdag eller torsdag i næste uge.

- Raketmotor-kontrolløren noterede for højt tryk i motor fem; softwaren gjorde det, den skulle – afbrød motor fem, og fortsatte derefter med at lukke ned for de andre motorer, siger Gwinne Shotwell, direktør for SpaceX til BBC. 

SpaceX giver Nasa frihed

Falcon 9 sendes op for at give den amerikanske rumfartsorganisation NASA flere resourser og tid til at planlægge missioner med destinationer, der ligger længere væk fra jorden. Til fjerne astroider og Mars, skriver BBC. På sigt satser firmaet SpaceX på at fragte astronauter til og fra ISS.