København. Omkring 33.000 danskere får brev om, at de foreløbigt står til at blive trukket i deres ydelser som konsekvens af kontanthjælpsloftet. Det oplyser beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) til Ritzau.

Regeringen havde skønnet, at 27.800 fuldtidspersoner i år ville blive ramt.

- Det er nogenlunde som forventet, siger Jørn Neergaard Larsen, der understreger, at det regnetekniske begreb "fuldtidspersoner" ikke direkte kan sammenlignes med det antal danskere, der reelt bliver ramt.

- Meningen med kontanthjælpsloftet er jo at sikre, at mennesker, der fuldt ud er på kontanthjælp, har et rådighedsbeløb, der ligger lidt under det rådighedsbeløb, man har, når man fuldt ud arbejder til en overenskomstmæssig løn.

/ritzau/