Knap 3.000 akademikere kan miste dagpengeretten, når halveringen af dagpengeperioden træder i kraft ved årsskiftet. Det viser ledighedsstatistikken fra Akademikernes Centralorganisation (AC).

Af de berørte er 675 magistre, og det får nu Dansk Magisterforening til at blande sig i de seneste dages politiske debat om, hvorvidt regeringen skal gøre noget for at hjælpe de mange, der mister dagpengene 1. januar.

Magisterforeningen foreslår en orlovsordning, hvor erfarne medarbejdere kan tage orlov for at efteruddanne sig. Samtidig skal arbejdsgiveren så forpligte sig til at ansatte en vikar i den mellemliggende periode.

- Det vil skabe en masse arbejdspladser. Alene blandt vores medlemmer vil det skabe 10.000 arbejdsplader, viser vores undersøgelser, siger Gitte Grønnemose Butler, pressechef i Magisterforeningen.

Magisterforeningens egne undersøgelser viser, at rigtig mange af deres medlemmer gerne vil tage orlov for at kunne videreuddanne sig, påpeger hun. Og så er forslaget næsten udgiftsneutralt - kun efteruddannelsen koster penge.

- Når man får en ledig, som før var på dagpenge, i arbejde og samtidig sender en ansat på uddannelsesorlov, så sparer man hele beskæftigelsesindsatsen. Den ledige kommer i job og skal ikke kastes ud i et aktiveringscirkus. De penge, man sparer, kunne man passende bruge på efteruddannelsen, siger Gitte Grønnemose Butler.

Mandag morgen siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til Berlingske Nyhedsbureau, at hun ikke har mulighed for at udtale sig om dagpenge.

Debatten om dagpengene er blusset op hen over weekenden, efter at SFs politiske ordfører Jesper Petersen fredag gjorde det klart for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at regeringen skal gøre noget for at hjælpe dem, der mister dagpengene.

Enhedslisten er helt med på ideen, og en række socialdemokrater har også kastet sig ind i debatten med krav om, at der gøres noget for at hjælpe de ledige, som ikke når at finde et job inden årsskiftet.

Ifølge Berlingskes oplysninger er flere af de store A-kasser netop nu i gang med at undersøge, hvordan de kan intensivere indsatsen over for de berørte medlemmer.

Den tidligere VK-regering afkortede med genopretningspakken fra maj 2010 dagpengeperioden fra fire år til to år. Samtidig fordoblede de den tid, man skal arbejde for at få ret til dagpenge igen - genoptjeningsretten - fra et halvt til et helt års beskæftigelse inden for 3 år, før man kan få dagpenge igen.

Men med finansloven 2012 udskød SRSF og Enhedslisten halveringen af dagpengeperioden med et halvt år, så den først træder i kraft til nytår. Det kostede – inklusiv en række andre mindre tiltag på efteruddannelsesområdet – 750 mio. kr.

Under valgkampen sidste år tordnede S og SF mod dagpengereformen, som de hævdede ville koste 38.500 danskere dagpengene. Men det tal har efterfølgende vist sig at være stærkt overdrevet. De 38.500 var blot de personer, der var i risikogruppen for at miste dagpengene - altså ikke dem, der rent faktisk ville gøre det.

Analyseinstituttet Rambøll har påvist, at omkring 6.000 ledige vil falde ud af dagpengesystemet til næste år. Finansministeriets beregninger sætter tallet til mellem 2.000 og 4.000, hvilket også er hvad Mette Frederiksen nu siger.

Ifølge beregninger fra A-kassernes Samvirke vil der fra 1. januar 2013 falde 2.400 personer ud af dagpengesystemet hver måned.

Det er et faktum, at beskæftigelsen stiger, når man forkorter dagpengeperioden, fastslår økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Michael Svarer. Ved udsigten til at miste dagpengene, bliver folk ganske enkelt mere ivrige efter at komme i job.