Mindst 28.800 flygtninge og migranter er rejst ind i Danmark siden 6. september.

Det vurderer Rigspolitiet mandag på baggrund af oplysninger fra Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Tallet baserer sig primært på konkrete observationer i forbindelse med screeninger og kontrol af udvalgte færgeankomster, ankomne tog og indrejste i biler og busser.

Rigspolitiet understreger, at der er tale om minimumstal, og at vurderingen er forbundet med betydelig usikkerhed, da politiet på baggrund af Schengen-reglerne kun udfører et begrænset antal kontroller.

BNB