Københavns Politi har tidligt torsdag ransaget flere adresser i København  for at finde frem til personer, der har været involveret i urolighederne på Nørrebro i søndags.

Det oplyser politiet i en pressemedelse.

28 personer – 9 kvinder og 19 mænd - er anholdt. 15 anholdte bringes til Station Bellahøj for yderligere afhøring, mens de øvrige anholdte forventes løsladt hurtigt efter aktionen.

Ved du noget, så tip Berlingske på internet@berlingske.dk

»Vi er stadig i gang med at ransage en adresse, hvor rigtig mange af de anholdte opholdt sig. Her har vi fundet en del brosten, hampplanter og slagvåben, oplyser politiinspektør Poul Kjeldsen fra Københavns Politi til bt.dk.

To fremstilles i grundlovsforhør

Han oplyser desuden, at to af de anholdte senere torsdag vil blive fremstillet i Købenahavns Dommervagt - sigtet for hærværk og grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted.

»Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvordan de forholder sig til vores spørgsmål,« siger politiinspektør Poul Kjeldsen

Hærværket opstod i kølvandet på en demonstration, som fandt sted på Nørrebro natten mellem lørdag og søndag. Gruppen ’Reclaim The Streets’ stod bag arrangementet, og i et opslag på Facebook skriver gruppen, at de ønsker et Nørrebro uden ’udbyttere som banker og ejendomsmæglere'.

Under urolighederne blev der kastet brosten mod butikruder og en pengeautomat blev ødelagt.

Politiet ransagningsaktionen er stadig i gang og vil vare det meste af formiddagen, oplyser politiinspektør Poul Kjeldsen.

Opdateres...