Det er tankevækkende, at mens verdens største diktatur, Kina, relativt hurtigt opgav sanktionerne mod Danmark som følge af regeringens møde med Tibets leder Dalai Lama, har verdens såkaldte største demokrati, Indien, nu fastholdt straffeaktionen mod det officielle Danmark i næsten to år.

De indiske sanktioner, som både rammer Danmark politisk og økonomisk, skyldes sagen om den danske statsborger Niels Holck, der i 1995 var involveret i nedkastning af våben til en oprørsgruppe i den indiske delstat Vestbengalen. Den indiske regering kræver Holck udleveret, så han kan stilles for retten, men selv om den tidligere borgerlige regering sagde ja til en udlevering, er den blevet forpurret af de danske domstole. Først byretten og siden landsretten har slået fast, at det er ulovligt at udlevere personer, hvis der er fare for, at de bliver udsat for tortur.

Da Rigsadvokaten sidste sommer meddelte, at han ikke vil forsøge at indbringe sagen for Højesteret, svarede inderne igen ved at lægge Danmark på is.

Og det har ikke nyttet noget, at danske politikere minder om, at verdens største demokrati jo må respektere tredelingen af magten. Det har heller ikke nyttet noget, at den danske regering på andre måder har forsøgt at tø inderne op. Selv om våbennedkastningen fandt sted helt tilbage i 1995, har sagen udviklet sig til en principsag for de indiske myndigheder med stor bevågenhed i den indiske presse.

Den fremtrædende indiske journalist Praveen Swami har anklaget Danmark for racisme i sagen: »Brune menneskers retssystem er ikke for hvide mennesker,« skrev journalisten sidste sommer i en længere aviskommentar, der afspejler, at inderne føler sig nedværdiget af lille Danmark, som ikke har tillid til det indiske retssystem.

Sidste efterår oplyste selve hovedpersonen, Niels Holck, at han har tilbudt den indiske regering, at han er parat til at stå til regnskab ved en indisk domstol – bare ikke i selve Indien. Altså på neutral grund – men forgæves.

Og for to måneder siden forsøgte den danske regering så endnu en gang at invitere inderne op til dans. Seks fremtrædende embedsmænd fra Udenrigs- og Justitsministeriet rejste til den indiske hovedstad New Delhi, men kom ifølge Berlingskes oplysninger hjem med uforrettet sag.

Vækstmarked

Problemet er, at Indien ikke har brug for Danmark, der omvendt har stærkt brug for Indien, der i de seneste par årtier har oplevet en kraftig økonomisk vækst med en stor og voksende middelklasse.

»Vi taler om et af de største vækstmarkeder, så det er meget ærgeligt, at vi ikke for alvor kan være med,« siger handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF).

»Jeg mener ikke, at danske virksomheder har problemer med at handle direkte med private indiske partnere. Men når det gælder offentlige udbud i Indien, har danske virksomheder ikke en chance,« siger ministeren.

»Og vi kan ikke lave et erhvervsfremstød i Indien. Det giver ikke mening,« understreger Pia Olsen Dyhr, der håber, at striden med tiden kan løses med diplomatiske midler.

Også udenrigsminister Villy Søvndal (SF) er bekymret.

»Det er ikke entydigt, at der skulle være en direkte kobling mellem faldet i eksporten og det generelle forhold til Indien. Men det kan heller ikke afvises. Uanset hvad er det beklageligt, at vi i øjeblikket ikke får mere ud af dette vigtige vækstmarked,« skriver Villy Søvndal, der i går var optaget af 1. maj-taler, i en skriftlig kommentar til Berlingske.

»Som bekendt ligger forholdet til Indien den samlede regering meget på sinde. Vi har gentagne gange sendt budskabet om vores stærke ønske om at komme videre og se fremad. Det håber jeg meget, vi kan enes om hurtigst muligt,« påpeger Villy Søvndal.