En 21-årig mand er torsdag aften blevet påkørt af en bil og herefter overfaldet af flere personer i Helsinge, oplyser Nordsjællands Politi.
Det var ifølge vagtchef Ulrik Linden tilsyneladende med vilje, da en bil kørte den 21-årige ned på Vestergade.
Han blev derefter overfaldet med blandt andet jernrør, køller, økse og kniv.
Den 21-årige blev efter overfaldet kørt på hospitalet i Hillerød til behandling for snitsår og er uden for livsfare.
Politiet mener ikke, at episoden er banderelateret, men snarere handler om et lokalt opgør.
BNB
Del: