En mand er natten til søndag blevet stukket med en kniv i halsen på Jomfru Ane Gade i Aalborg, oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Manden er 21 år gammel, og politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 04.07.
Få minutter efter, klokken 04.19, anholdt politiet en 18-årig mand på baggrund af efterforskning på stedet.
Den 21-årige mand er blevet kørt til Aalborg Sygehus, og hans tilstand er stabil, lyder meldingen tidligt søndag morgen.
Politiet er fortsat i gang med undersøgelser og efterforskning, og senere søndag forventer man, at den 18-årige fremstilles i grundlovsforhør.
BNB
Del: