2016 blev et forvirrende år. Rundt omkring underkendtes det repræsentative demokrati af det direkte demokrati.
Mod alle odds blev Donald Trump USAs præsident, uden at nogen aner, hvad han kan finde på. Til gengæld ved alle, at Putin kan finde på mere, uden at nogen ved på hvad. Efter at danskerne sagde nej til tilvalgsordningen med EU, sagde briterne nej til hele EU og hollænderne nej til EUs aftale med Ukraine, der ellers skulle konsolidere Ukraines suverænitet og europæiske udvikling.