Regimets utrættelige bombardementer i Syrien og Islamisk Stats hærgen har sendt millioner på flugt, væk fra død og ødelæggelse og væk fra flygtningelejrene, arbejdsløsheden og trøstesløsheden i Syriens nabolande.

Og som et varsel om den folkevandring, som ifølge eksperter truer i fremtiden, fik krigsflygtningene igen i 2016 følge af tusinder af migranter, som begav sig ud på Middelhavet for at undslippe fattigdommen i deres hjemland og de usle forhold i det lovløse Libyen på Afrikas nordkyst.