Politiet måtte sent søndag aften rykke ud på Rømø, da en 18-årig tysk mand umotiveret skød med en signalpistol. Det skriver bt.dk.
»Manden gik rundt på en campingplads og fyrede en signalpistol af op i luften,« fortæller Søren Strægaard, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, der ikke kender årsagen til det bizarre skyderi.
En vagt på campingpladsen tog fat i den unge mand og alarmerede politiet, der senere konfiskerede pistolen. Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi kom ingen til skade.
Da signalpistoler er ulovlige i Danmark, måtte tyskeren rejse hjem med en bøde på 5.000 kroner, skriver jv.dk.
BNB
Del: